Mads Arlien-Søborg i Go' Morgen Danmark-studiet

Farvel til samtalekøkkenet...

... og god dag til madværkstedet. Læs trendforsker Mads Arlien-Søborgs køkkentips fra Go' Morgen Danmark

7. september 2009 af Signe Lønholdt

"Samtalekøkkenet var en trend, der startede i slutningen af 80'erne og op gennem 90'erne og var jo sådan noget med at vi slog spisestuen og køkkenet sammen. Vi skulle alle sammen være sammen. Problemet var bare, at der ikke rigtig var nogen der havde tid til at bruge rummet. Så det blev aldrig den helt store succes", fortæller Bolig Magasinets trendforsker Mads Arlien-Søborg til Go' Morgen Danmark.

"Det der sker nu er at køkkenet udvikler sig, der kommer nye tendenser og det jeg tror meget på i fremtiden, er at køkkenet vender tilbage til dét det er: et madværksted", forklarer han.


Her får du tre tips til, hvordan du forvandler dit køkken til et madværksted.

Gå efter gode kvalitetsvarer
Der skal arbejdes med tingene, så gå efter køkkentøj, der kan tåle at blive brugt, for eksempel en støbejernspande. Støbejern er den type metal, der kan klare mest varme og holder på varmen rigtig længe, så selv om en god smedejernspande måske er dyr, er den en god investering, for materialet holder længe.

Øko-tendens

Et af de materialer der er trendy lige nu er bambus, og der kommer mange nye produkter i bambus. Det gode ved bambus er at det er en hurtigvoksende plante. Det vokser meget hurtigere end noget træ og er enormt bæredygtigt. Bambusprodukter er ikke særligt dyre.

For at blive lidt i øko-tendensen, så kan du i stedet for plastik engangstallerkener købe tallerkener af palmeblade. Selv om det er engangstallerkener kan de bruges flere gange og tåler opvaskemaskine og microbølgeovn Når du har fest er det super sejt at dække op med disse nedbrydelige tallerkener.

Hæng krydderurterne ned fra loftet
Designdelicatessen har nogle potter, hvor planterne hænger på hovedet, så hvis du bor i en lille lejlighed hvor bordpladsen er trang, kan du spare bordplads ved at hænge krydderurterne i loftet.

Husk at du gerne mp rode og svine lidt i dette madværksted - det er meningen med det.

Se hele tv-indslaget på http://go.tv2.dk/video.php/id-24879056.html


Indholdet fortsætter efter annoncen

Seneste

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen