Vinderen af Bolig Magasinet Stylist 2016

Afstemningen er slut og vi har fundet vinderen af Bolig Magasinet Stylist 2016. Se den heldige vinder og de ni øvrige finalister her.

4. november 2016 af Redaktionen
© @krea_pernille

Bolig Magasinet Stylist 2016

Den smukke lyserøde væg i spisekrogen skaber sammen med de bløde tekstiler, enkle metaller og fine lamper en stemning, der emmer nærvær og gode snakke. Samtidig har hun formået at skabe masser af siddepladser og opbevaring – og stadig holde rummet lyst og let. Godt gået.

Stort tillykke til @krea_pernille, som blev vinderen af Bolig Magasinet Stylist 2016 og tusind tak til alle finalister og deltagerne for i den grad at inspirere os her på redaktionen. I forbindelse med Bolig Magasinet 2016 modtager alle dygtige finalister en skøn goodiebag fra vores sponsorer. Du kan se de lækre gaver her.
Du kan gense de ni øvrige finalister nedenfor. 

© @katharina_mb

Stilrent, indbydende og æstetisk

Der er dømt nordisk lethed for alle pengene hos @katharina_mb. Billedet er stilrent, indbydende og æstetisk – og skaber en nærmest zen-agtig stemning, det giver os lyst til at sætte os ned, cleare hjernen og geare helt ned. Vi elsker det!

© @by_blogliv

En billedvæg med dybde og liv

En skøn, personlig billedvæg – der kan noget helt særligt, fordi @by_blogliv har turdet bruge andet end blot billeder. Spejlet, hylden og kurven giver billedvæggen dybde og liv – og øjet masser af kigge på, selv om det samlede udtryk stadig er roligt og afdæmpet.

© @ditteblog

Et lækkert miks med personlige items

Botanik, messing, malede vægge og råt træ. @ditteblog forstår at kombinere tidens store trends til et fint, personligt look. Lige som hun har en evne til at bruge enkle budgetløsninger på en lækker måde. Superfint!

© @monsterscircus

Enkle løsninger med stor effekt

@monsterscircus har virkelig ramt plet. Ved at male væggen i tre forskellige farver hun skabt et superflot look, der på en gang er lys og let – og mørk og dramatisk. Det giver liv og helt nye indretningsmuligheder. Se bare spejlet!

© @thenorrmanns

Et køkken fyldt med kontraster

Nysgerrigheden bliver virkelig pirret i @thenorrmanns fantastiske køkken. Rummet er fyldt med kontraster, der får øjet til at stoppe op. Se bare, hvordan den de glatte, hvide fliser står som en lysende kontrast til den rå væg og de sorte elementer. Det giver spænding – og til sammen en supergod helhed.

© @sidsel.garsdal

Et hjem med personlighed

Et supergodt eksempel på hvordan du med få virkemidler kan skabe en personlig, indbydende stemning. Se bare, hvordan den koralfarvede væg og de røde ledninger giver liv til @sidsel.garsdal enkle, hvide køkken.

© @mossroom.dk

Et modigt miks

Mønstret tapet, masser af fotokunst og et farverigt tæppe. @mossroom.dk har kastet sig ud i et VILDT miks. Men det virker, fordi alt er nøje udvalgt og spiller sammen. Resultatet er et superpersonligt hjem, som man ikke glemmer lige foreløbig.


© @copenhagenwilderness

Hurra for kontraster!

Der er en skøn balance mellem det vilde tapet, de grønne planter og det lette træbord hos @copenhagenwilderness, men det er de sorte elementer giver den kontrast, der for alvor gør rummet dynamisk og spændende at se på. We like!

© @carlasofiemolge

Lækker kunst

Vi er vilde med kunst – især når den bliver brugt på en ny, sjov måde. Hos @carlasofiemolge får de enkle værker lov at spille op til hinanden og skabe en ny helhed. Samtidig er der et skønt miks af materialer. Stramt og tilfældigt på samme tid.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste