© Pinterest

Lav dit eget dekorative hjemmegalleri

Et hjemmegalleri tilfører både personlighed og kant til dine vægge. Se nu bare her!

22. oktober 2016 af Mathilde L. Dahlin

Mix & match 

Store fotografier, gamle plakater og små malerier. Det ser flot ud at kombinere de forskellige udtryksformer på væggen. 

Uden ramme

Du behøver slet ikke at have rammer til dine ophæng. Det giver et råt, industrielt og personligt udtryk blot at klistre fine fotografier og billeder op - gerne som her, hvor de får lov til at dække lidt for hinanden.

Så tæt som muligt

Du kan vælge at hænge dine billeder ved siden af hinanden, således at der ikke er mellemrum mellem rammerne. Det giver et kompakt og sammenhængende udtryk, specielt hvis dine billeder opererer med de samme farver.

Brug af anden dekoration

Prøv at hænge et fint gevir eller anden form for dekorativt vægopgæng, ind mellem dine billeder. Det bløder udtrykket op, og ser så fint ud. Vi er særligt glade for tidens hæklede vægophæng.

Sort og hvid og enkelhed

Hvis du ikke er meget for at kombinere en masse farver, kan du sagtens lade din gallerivæg operere med sort og hvid. Hvis du vælger at gå all-in på de farveløse billeder, ser det flot ud at lade størrelse og motiv variere i det uendelige.

Enkelhed og DIY

Du kan sagtens printe dine egne billeder, og gøre den lille billedvæg personlig. På Wallo kan du uploade dine Instagram-billeder og få dem printet og tilsendt direkte til din adresse. 

Hold dig til én enkelt farve

Prøv at lade din gallerivæg have én enkelt farve, som her, hvor den blå farve og den samme stil går igen på alle billederne. 

Udvælg nogle fine rammer

Det giver øjet en behagelig ro at have udvalgt to- eller tre forskellige rammeudtryk. En lys egetræsramme og en tynd, sort ramme, ser fine ud ved siden af hinanden.

Udnyt pladsen og giv gas

Brug gerne al pladsen op til loftet, for at få en ægte galleristemning i stuen. Bemærk, hvordan dit rum rent faktisk syner større, jo højere på væggen du hænger dine billeder. Prøv dig frem og leg med udtrykket. Så længe du selv er vild med de ting du hænger på væggen, så skal dit hjemmegalleri nok blive en succes.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste