45 modstridende tanker alle får, når de træder ind i IKEA

#1 Okay, jeg skal bare hurtigt ind, hurtigt ud!

13. december 2017 af Mi Skjold Brix

Hvis du nogensinde har været i Ikea (chancerne er pænt store), så er oddsne for, at du kan genkende nogenlunde denne tankestrøm ret store. Det er som at deltage i et følelsesmæssigt spil bordtennis - frem og tilbage.

  1. Okay, jeg skal bare hurtigt ind, hurtigt ud!
  2. Jeg skal kun have spejlet på min liste. Ikke andet.
  3. Hvor er det nu den genvej er henne?
  4. Uh! Fryseposer med genluk! Jeg tager lige to af dem…
  5. Servietter! En stak af dem.
  6. 8 kroner!?! Det er næsten dumt ikke at tage en toiletbørste med…
  7. Jeg skulle have taget en pose.
  8. Hvorfor kan man ikke købe de gule poser?
  9. Hvordan slipper jeg ud af den her labyrint!
  10. Kan. Ikke. Få. Luft!
  11. Er der I øvrigt ikke en begrænsning på, hvor mange mennesker, der må være samlet i én Ikea ad gangen?
  12. Mon Brandtilsynet ved, at halvdelen af landet er samlet her i dag?
  13. Sikke en nuttet lille bitte blyant. Fem af dem.
  14. Hov, det var da mit spejl! Yes!
  15. Hönefoss…!?! Hvem finder på de her navne…?
  16. Aaaarh, hvordan får jeg det ned ad væggen!?!
  17. ”Udstilling”? Hvor ligger de nye?
  18. Vil. Ha’. Det!
  19. Nåååårh!
  20. Gang 30, plads 13. Gang 30, plads 13. Gang 30, plads 13. Det kan jeg godt huske.
  21. Gang 30, plads 13.
  22. Kötbullar….
  23. Hvad var det nu…. Plads 30, gang…
  24. Arh, jeg går tilbage.
  25. Okay, skriver det ned.
  26. Nu skal jeg finde lageret.
  27. Mærkeligt at den pil peger på mig?
  28. Har jeg ikke allerede set de puder før?
  29. Og det sengetøj?
  30. Og gryderne?
  31. Fryseposer?
  32. Aaaarh, moar, hjælp!
  33. Hvor længe har jeg været her? Gad vide, hvad klokken er?
  34. Jeg er sulten.
  35. Dér var lageret. Jeg behøver ikke en vogn. Hvor tungt kan det lige være?
  36. Gang 30, plads 13….
  37. Huuuh….
  38. Jeg henter en vogn.
  39. Mon ikke, jeg kan have det med i bussen? Joooo.
  40. Hotdog!
  41. Ja tak, giv mig bare et IKEA-sæt (læs: tvivlsom cola og en hotter)
  42. Så skal jeg bare lige have alle tingene op i den blå pose - som jeg allerede har 10 af derhjemme - og ud og finde en bus. 
  43. ...
  44. Hvad er det nu nummeret er på taxaselskabet?
  45. I det mindste skal jeg ikke samle spejlet selv…

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste