6 grunde til at det er godt, du drikker (meget) kaffe

Slut med den dårlige samvittighed, hvis du starter morgenen med en sort kaffe og når op på tre-fire kopper inden dagen er ovre. Videnskaben har talt!

7. november 2017 af Julie Kristine Trampe

Sort kaffe er sundt

Kaffe er en af de mest populære drikke verden over. I mange år har man troet, at kaffe ikke var sundt, og derfor skulle vi holde indtaget på et minimum.

Men der efterhånden blevet lavet mange undersøgelser med kaffe og sundhed som omdrejningspunkt, der giver grund til at lade den dårlige samvittighed flyve. På den baggrund er det tid til at sprede det gode budskab til alle kaffeelskere.

Moderate mængder af sort kaffe (ikke latte) kan faktisk være direkte sundt for dig. Læs selv.

1. Din lever bliver sundere

Hvis du drikker sort kaffe hver dag, vil det faktisk gavne din lever.
Det er blevet bevist, at folk, der drikker fire kopper kaffe eller mere om dagen, har op til 80 procernt lavere risiko for at få skrumpelever. Derudover er der også 40 procent lavere risiko for at udvikle leverkræft ifølge University of Milan-Bicocca

2. Det gør dig klogere

Koffein er en psykoaktiv stimulans. Det vil sige, at når du drikker kaffe, så går koffeinen gennem dit fordøjelsessystem, dine blodbaner og til sidst hjernen. Det tager ca. 30-45 minutter og når den når hjernen, fører den til en stigning i niveauet af norepinephrin og dopamin og øger dit humør, energi, hukommelse, responstid og generel kognitive funktion ifølge Official Journal of the European Behavioural Pharmacology Society. 

3. Det hjælper på hjernens sundhed

Kaffen indeholder både antioxidanter og andre gode nærringstoffer, og det kan være med til at reducere risikoen for degenerative sygdomme som alzheimers og demens ifølge en undersøgelse foretaget på University of South Florida og University of Miami. 

4. Det øger følelsen af velvære

Moderate kaffedrikkere har 10 % lavere risiko for depression eller negative følelser ifølge en undersøgelse fra The national Institute of Health i USA. Denne virkning kan skyldes kaffens antioxidante indhold mener Honglei Chen, forfatteren af undersøgelsen

5. Beskytter hjertet

To kopper kaffe eller mere om dagen virke forebyggende mod hjertestop. En undersøgelse viser at, hvis du drikker fire kopper kaffe om dagen, så nedsætter det risikoen med 11 %. Andre studier viser, at større mængder kaffe kan nedsætte risikoen for slagtilfælde og hjertekarsygdomme ifølge American Heart Association, Inc.

6. Holder diabetes 2 for døren

Der er en lavere risiko for at udvikle diabetes 2, hvis du drikker meget kaffe. Ifølge Harvard Medical School Indeholder kaffe noget, der virker sænkende på blodsukkeret. Det vides dog ikke, hvad det præcis er i kaffen, der har denne effekt ifølge undersøgelsen publiceret af American Medical Association. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste