6 meget personlige ting, dit hjem afslører om dig

Har du redt din seng her til morgen?

19. december 2017 af Mi Skjold Brix

Ville du være i stand til at vælge en person at gå på date med, ved kun at se deres hjem?

Det var konceptet i et amerikansk tv-program omkring årtusindskiftet, og selvom mange måske sad og rev sig i håret over, hvor lidt de synes, hjemmet afslørede om personen, der boede der, så var de faktisk gale på den. Vores hjem afslører nemlig en helt masse, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Det tyder adskillige undersøgelser på. 

Dit hjem siger både noget om din vægt, din alder, dit forhold til dit job, om du har styr på tingene i dit liv, og hvordan dit sexliv er.

Lyder det lidt for overdrevet til at være virkelighed?

Så læs med her.

Mentale sindstilstand

Har du ikke rod gemt af vejen bag et par skabslåger eller under sengen og gemmer dig sig ikke et par nullermænd i krogene, så er det et fingerpeg til dine omgivelser om, at du er en ængstelig person.

Eksperter peger på, at desto mere angst, du lider af, desto mere forsøger du at kontrollere alt omkring dig ved eksempelvis at rydde op eller gøre rent.

En undersøgelse publiceret i Current Biology viste, at deltagerne, der led af angst, som var blevet tricket, brugte mere tid på rengøring efterfølgende end deres ikke angstramte modpart.

Jobglæde og motionsvaner

En rundspørge blandt 68.000 mennesker viste, at de, der redte deres seng om morgenen var mere tilbøjelige til at være glade for deres arbejde og desuden dyrke regelmæssig motion i modsætning til dem, der ikke redte sengen. Forklaringen ligger ifølge psykologer måske i, at glade mennesker sigter efter et liv i balance, frem for et uorganiseret et. Det skriver det amerikanske medie Reader’s Digest.

Generation og alder

Har du billeder hængende af dig selv? Så er du sikkert under 35 år. Det påstår i hvert fald de indretningsarkitekter, Reader’s Digest har talt med. Den slags finder de sjældent i hjem tilhørende folk over 35. Sociale medier og de medfølgende selfies er årsagen, lyder det.

Hvor meget styr, du har på tilværelsen

Her skal vi kaste et blik på din sokkeskuffe. Ifølge Dr. Helen Fisher, videnskabelig rådgiver for det amerikanske datingfirma Chemistry.com, så viser rundspørger blandt brugerne, at dem, der har de mest rodede sokkeskuffer også er dem, der generelt har mest styr på deres liv. Det er pertentlige, detaljeorienterede og regelrette. De bruger tiden på vigtigere ting, end orden i sokkerne, er konklusionen. 

Din vægt 

Du bliver, hvad du spiser, og du skilter måske ubevidst med din vægt i dit hjem. Ifølge en undersøgelse foretaget af Cornell Universitetet i Ithaca i USA, så vejede de kvinder, der havde en æske morgenmadsprodukt stående fremme i gennemsnit 10 kilo mere, end de kvinder, der ikke havde den slags stående på køkkenbordet. Stod der sodavand (også light), så vejede kvinden mellem 12 og 13 kilo mere end dem uden. 

Til gengæld vejede de kvinder i undersøgelsen, som havde frugt og grønt stående fremme i gennemsnit 6-7 kilo mindre, end dem, der ikke havde. 

Det handler ganske enkelt om, at du spiser, hvad du ser, forklarer Brian Wansink, professor og hovedforfatter af artiklen udgivet i tidsskriftet "Health Education and Behavior". 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste