© iStock

7 gode idéer til den perfekte mandelgave

Efter julemaden følger risalamanden, og med den kommer mandelgaven, men hvad skal man finde på? Få 7 gode bud lige her.

8. december 2016 af Sarah Lyster Nielsen

Den perfekte mandelgave

Der skal købes rigeligt med gaver til jul, men én gave skiller sig lidt ud fra de andre: Mandelgaven. Der er kamp om den, og det skal være en gave, som alle bliver glade for, og det kan være svært at finde noget, der gør alle tilfredse.

Her er 7 gode bud, der forhåbentligt kan gøre jagten lidt nemmere for dig - så er det bare om at vælge én, der passer til lige netop din familie. 

© iStock

En god oplevelse

En oplevelsesgave kan bruges af alle, og det er sjovt med en gave, man kan glæde sig til. Du kan f.eks. give en tur i biografen, en lækker brunch eller et gavekort, så vinderen helt selv kan bestemme, hvad pengene skal gå til.

Oplevelsesgaver kan f.eks. købes hos Bellevue Box lige her

© Kähler

En hyggelig nipsting

Urbania fra Kähler er en serie af små, sjove keramikhuse til fyrfadslys. Det lyser op og hygger i vintermørket, og det er sjovt med de små huse, som er lidt anderledes end andre fyrfadsstager.

Køb Urbania hos Kähler lige her.

© Summerbird

Lækre godter

Chokolade er en sikker vinder, og Summerbird har lavet en lækker samling med juleprodukter, der passer perfekt ind i ånden - faktisk så perfekt, at der er en pose med mandler med smag af risalamande.

Om det er en succes, vides ikke, men Summerbird plejer at være skarpe til smagskombinationer, og om ikke andet er den i hvert fald spændende at smage på - og ellers er der masser af andet chokolade at gå ombord i.

Du kan købe Summerbirds Christmas Giftbag lige her.

En gave, der varer længe

Et abonnement til et magasin er en mandelgave, der med garanti bliver husket - den lander nemlig i postkassen hver måned og skaber glæde hos modtageren. 

Er din familie boliginteresseret, kan du give et abonnement på Bolig Magasinet, hvor du får masser af inspiration til hjemmet, DIYs og gode idéer.

Du kan købe et gavekort til Bolig Magasinet lige her

© Bog & Idé

Et sjovt spil

Et brætspil af en art kan også være en idé til en mandelgave; I kan spille det senere på aftenen, hvis I har lyst, og så kan vinderen snuppe det med hjem bagefter.

Det kunne f.eks. være Hint fra BezzerWizzer, hvor man, som navnet indikerer, skal gætte ting ud fra hints såsom at mime, nynne, tegne eller lignende. Det er sjovt, og alle kan være med, selv om de måske ikke lige kan ramme tonerne eller ejer de store artistiske evner.

Hint kan købes hos Bog & Idé lige her.

© Aesop

Forkælelsesgaven

Alle kan bruge lidt forkælelse, og her kommer Aesop dig til undsætning. De laver nemlig lækre plejeprodukter til krop og sjæl, som kan købes enkeltvis eller i flotte sæt.

Aesop har netop lanceret kollektionen ‘Pursuits of Passion’ med sæt bestående af plejeprodukter til hår og krop, hudplejerutiner og andre ting til at gøre blød og glad.

Aesop kan købes lige her hos Holly Golightly eller i Aesops butik på Værnedamsvej i København.

© Bog & Idé

Hyggelæsning

Er familien fyldt med læseheste, så er en bog måske en idé til mandelgaven. To gode bud kunne være “Mandelgaven” og “Papmachereglen” - begge med en gris på forsiden, men med temmeligt forskelligt indhold.

“Mandelgaven” af Erik Valeur indeholder syv små “grumme og forunderlige” historier om, ja, mandelgaven og familiekampene om denne.

“Papmachéreglen” af Hella Joof går lidt i den anden retning og handler om livets lovsamling, små mirakler og vigtigheden af taknemmelighed - selvfølgelig fortalt i vaskeægte Hella Joof-stil med humor og et varmt glimt i øjet.

Køb bøgerne hos Bog & Idé lige her

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste