© Pexels

Det her er verdens bedste gave

5 grunde til, at lige præcis dette vil glæde allermest under træet.

22. december 2016 af Kathrine My Poulsen

Juletid er gavetid

Serveringsskål, bodylotion, kashmirtrøje, øreringe, portvinsglas, uldsokker, ansigtsskrub….og så videre. Listen til julemanden (eller familien) er lang for de fleste.

Men hvad skal man egentlig gå efter for at skabe allermest glæde på juleaften? Vi har en idé – og du får den lige her. Sammen med 5 gode grunde til at du skal give lige netop den i gave.

Spændt? Okay - lad os løfte sløret med det samme. Verdens bedste gave er naturligvis:

Et gavekort til Bolig Magasinet! Og begrundelserne får du lige her:

1. En gave, der kan huskes

Helt ærligt – efter 14 dage, hvem kan så huske længere finde rundt i de mentale til-og-fra-kort fra julegaverne. Hvem gav cremen? Og hvem gav skiundertøjet? Og hvem tænker i det hele taget på det som gaver. Det hele forsvinder jo ind i hverdagslivet.

Et magasinabonnement er bogstavelig talt gaven, der bliver ved med at give – til glæde for modtageren længe efter at julepynten er pakket på loftet. Måned efter måned dumper et nyt, lækket magasin ind ad døren og sørger for skøn læsning til modtageren. Men kun så længe, at abonnementet er købt til - så gavemodtageren skal ikke selv sørge for besværlige opsigelser. 

– Og så kan gavemodtageren i øvrigt sende dig en kærlig tanke, hver gang. For et magasinabonnement glemmer man ikke, hvem der har givet.

2. Et magasin, der skaber glæde

Bolig Magasinet byder på inspirerende, overraskende og imponerende boliger fra både Danmark og udlandet, og med et gavekortsabonnement får modtageren et væld af brugbare tips og fif til hjemmet.

Der er guides til DIY-projekter, shoppesider med dyrt design og lækre budgetkøb og alt det nyeste inden for boligtilbehør. Er man bare en lille smule tændt på indretning og overskuelige gør-det-selv-projekter er et abonnement på Bolig Magasinet verdens bedste gave.

3. Det er super nemt

Lange køer, menneskemylder, stressede ekspedienter, udsolgte varer, pak-selv-borde, asen og masen. Julegaveshopping er aldrig helt ligeså idyllisk og hyggeligt, som man forestiller sig.

Prøv i stedet at forestille dig scenariet, hvor du sidder blødt og godt i stolen foran computeren med julemusik i højtaleren, kaffe i kruset og på bare 1 minut kan få gaven i hus – uden stress og den fortravlede, kaotiske stemning der huserer i samtlige butikker og storcentrer pt.

Gavekortet bestiller du her – og du kan selv vælge hvordan og hvornår leveringen skal ske. Nemt!

4. Der er noget i alle prisklasser

Uanset og du leder efter store eller små gaver, findes det i abonnementsform. Faktisk i tre forskellige prisklasser.

Det gør det meget nemmere at navigere i, frem for at skulle vælge mellem det alt for dyre dunjakke eller den lidt for billige læbestift.

5. Den er personlig

Et gavekort – måske tænker du, at en gave ikke bliver meget mere upersonlig end det. Og sandt nok. For hvor personligt er det at give et gavekort til stormagasinet, brunchcafeen eller biografen.

Men det her gavekort er ganske anerledes. Først og fremmest fordi, du kan skrive din egen personlige hilsen til gavemodtageren. Samtidig er abonnement på Bolig Magasinet et gavekort, der passer på lige netop gavemodtagerens interesser.

Det gør gavekortet meget mere personligt end en gråmeleret sweater eller et gavekort til H&M. (Hvis vi tager fejl, finder du selvfølgelig bare det magasin, der kan udgøre det mest personlige gavekort lige her).

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste