© Thomas Dahl

Få en flot bolig på budget

Slut med at sukke efter en forvandling af dit hjem. Nu kan du selv gøre din bolig smukkere med disse simple og budgetvenlige tips.

26. januar 2017 af Anna-Dora Maron

Trænger du til lidt fornyelse i boligen?

Selvom de kortere dage giver underskud på energiniveauet, betyder det ikke at din bolig skal bære præg af det.

Med disse tips er det en leg at give din bolig lidt fornyelse.

Indret med grønne planter

Den grønne trend spirer frem i stuerne igen, og det er der god grund til.

De grønne planter ser nemlig smukke ud, skaber liv i rummet og bidrager til en afslappende atmosfære i hjemmet.

Du behøver dog hverken at have grønne fingre eller mestre botaniske færdigheder for at skabe liv med de grønne planter. Investér i grønne planter, du ikke skal huske at vande.

Læs mere: 6 planter du ikke skal huske at vande 

Ryd ud i skabene

Den nulrede bluse, de gamle kvitteringer og slikket, der for længst har overskredet sidste salgsdato - det hele skal ud!

Rydder du ud i dine skabe, får du et meget bedre overblik over dine ejendele. Det kan endda være, at du støder på det gamle halstørklæde, som du ellers troede, du havde mistet.

Start eventuelt med køkkenskabene, hvor det ofte hober sig op med kornprodukter og konserves, som har stået lidt for længe.

Læs mere: Sådan rydder du ud i køkkenskabet

Genbrug gammelt til nyt 

Når du nu har ryddet ud i dine skabe, og du har fundet mormors hjemmestrik, som du aldrig kunne drømme om at iføre dig igen, skal du ikke nødvendigvis kyle den ud.

Hvad med at lave den gamle hjemmestrik om til en moderigtig pyntepude? Eller genbruge de gamle elpærer til flot dekoration

Kreativiteten har ingen grænser. Men smid dog for guds skyld de ting ud, du ved, du ikke får gjort noget ved i den nærmeste fremtid.

Dekorer med flotte billeder på væggene

Billeder liver op i din bolig.

Det kan dog virke dyrt og uoverskueligt, at finde den rette kunst, der skal hjem og hænge på væggene. 

Du behøver dog ikke at ruinere dig selv for at købe billeder til hjemmet.

Vi har samlet en liste med kunst på budget. 

Læs mere: Glimtende kunst på budget 

Få mere lys i dit hjem

Sollys gør en kæmpe forskel for vores velbefindende.

Du behøver dog hverken at få sat nye vinduer i eller rive en væg ned for at få mere lys ind i boligen.

Mal dit hjem i lyse farver, anskaf dig et plisségardin eller følg disse simple tips til, hvordan du kan snyde dig til mere lys i hjemmet.

Gør noget ved hjemmets skavanker

De fleste hjem har en eller flere skavanker, som ikke lige bliver fikset på grund af mangel på tid eller penge.

Tag et nærmere kig på boligens skader og skriv dem ned på en liste, så du har et bedre overblik over, hvad der skal repareres.

Vurder om du selv kan fikse skaderne eller om du bør få professionel hjælp til det.

Læs mere: Hjemmereparation eller professionel hjælp?


Få en flottere bolig med Bolig Magasinet

Hver måned er Bolig Magasinet spækket med inspiration, tips og tricks, der hjælper dig med at få en flottere bolig uanset dit budget.

Derudover får du en masse guides til boliginteriør, indretningsidéer samt hjemmeprojekter og meget mere.

Lige nu kan du få Bolig Magasinet til en helt særlig pris. Se det eksklusive tilbud her. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste