Skal du være den nye digitale praktikant på Bolig Magasinet og Bo Bedre?

Elsker du indretning, og drømmer du om en fremtid i den digitale mediebranche? Så er du landet det helt rigtige sted!

1. juni 2017


Som digital praktikant på Bolig Magasinet eller BO BEDRE vil dit job bestå i at assistere vores digitale redaktører, samt producere indhold og artikler til boligmagasinet.dk eller bobedre.dk samt disses instagramprofiler. Du får dine egne ansvarsområder og mulighed for at skrive artikler, arbejde med sociale medier, communities, video, SEO og andre spændende projekter.

Som digital praktikant bliver du en del af Bolig Magasinets eller BO BEDREs kreative redaktioner og deltager i redaktionsmøder, idéudvikling og meget mere. Du kan glæde dig til at skrive om fantastiske boliger, DIY-idéer, sæsonens nyeste design, arkitektur, indretning og meget mere indenfor interiør-universet.

Vi forventer, at du er pligtopfyldende, brænder for online kommunikation og journalistik og for de emner, som vores site beskæftiger sig med. Og så mestrer du det danske sprog på skrift og ikke er bange for ord som SEO, Photoshop eller Google Analytics.

Praktikstillingen er ulønnet, men vores meget dygtige kokke sørger for gratis frokost. Du kan naturligvis også snuppe vores fantastiske magasiner med hjem. Det er et krav, at du er i gang med en relevant uddannelse, og har mulighed for at være i praktik fuldtid i minimum 3 måneder og efterfølgende eventuelt deltid i 2 måneder. Praktikken skal være meritgivende i forhold til din uddannelse.

Periode: Vi søger praktikanter, der kan begynde august 2017.

Lyder det som praktikstillingen for dig, så send straks dit CV og en ansøgning til [email protected] I emnefeltet skal du skrive “Praktikant til Bolig Magasinet” eller “Praktikant til BO BEDRE” alt efter, hvor du ser dig selv.

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så søg gerne så hurtigt som muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen er på Frederiksberg i København.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste