© Anitta Behrendt

Få et råt og grafisk køkken på budget

Spartelmasse, messing, kunst og bejdse – alle kneb er taget i brug i Benedicte Maria Bech Pedersens køkken. Rummet er ikke stort, men det har masser af personlighed, og med et par tips kan du selv få stilen derhjemme.

25. oktober 2016 af Pia Olsen

Lækkert køkken for små penge

Et nyt køkken kan ofte være en dyr fornøjelse, men det behøver ikke være tilfældet. Det er Benedicte Maria Bech Pedersens køkken et bevis på - det er råt, lækkert og grafisk, og det er gjort for 20.000 kr. 

Benedicte Maria er 41 år, selvstændig grafisk designer, og hun bor i en lejlighed på 52 kvadrameter på Christianshavn i København. Køkkenet er ikke stort, men det har masser af personlighed, og hvis du er vild med looket, kræver blot lidt knofedt, velvalgte accessories og et par gode råd, og så er du godt på vej til at få stilen i dit køkken.

© Anitta Behrendt

Brug væggen til at skabe liv

“Indret dine vægge – det giver dit køkken personlighed. Jeg har sandspartlet den ene væg grå, mens den anden væg har fået cement. Både farve og tekstur giver sjæl og en hyggelig stemning til rummet. Effekten er næsten silkeagtig, hvilket tilføjer en lækker taktilitet."

"Jeg har også sat et par små porcelænsfugle op på væggen. De sidder på et par pinde, jeg har fundet i Dyrehaven. Pindene har fået en skrue, mens fuglene er limet på med dobbeltklæbende tape.” 

Væggen er sandspartlet med spartelmasse fra en tømmerhandel, og fuglene er et arvestykke. 

© Anitta Behrendt

Pift op med luksus-accessories

“Brug lækre accessories og kunstværker til at pifte dit budgetkøkken op - præcis som i din garderobe. Det højner det samlede look. Jeg har fx sparet sammen til et par spejlknager, en dyr vase og noget kunst. På den måde kan du få et æstetisk element ind uden at bruge en formue.” 

Skulptur og vaser af keramiker Christina Schou Christensen. Billederne er af Bjarne Agerbo, venner og Benedicte selv. Reol fra Clarrods. Arkivkasser er fundet hos Notre Dame og i Malmö. 

© Anitta Behrendt

Bevar det originale

“Mine forældre og jeg har selv renoveret køkkenet. Vi har rykket rundt på køkkenelementerne, men jeg valgte at beholde de oprindelige christianshavnerskabe. De er meget gedigne, og så kunne jeg samtidig holde budgettet nede. Jeg har suppleret med IKEA-skabe."

"Jeg har valgt at overskabene skulle være hvide for at give et lettere udtryk. Til gengæld har jeg malet alle de andre skabe antracitgrå. Det gælder i øvrigt også køleskabet, da det ville stikke for meget ud, hvis det var hvidt.” 

© Anitta Behrendt

Giv bordpladen nyt look med bejdse

“Jeg drømte egentlig om en køkkenbordplade i røget eg, men mit budget var begrænset, så det blev til en bordplade i bøg. I stedet har jeg bejdset pladen for at få den mørke gråbrune nuance, jeg ønskede." 

"Faktisk har jeg kun bejdset bordpladen én gang, for det holder vildt godt. Og jeg elsker, at jeg stadig kan se træets struktur.” 

Bordpladen i bøg og bejdse er begge fra Silvan. Barstole fra Hay, pendler fra Northern Lighting og vase fra &Tradition. 

Du kan se mere om Benedicte Maria og hendes arbejde som grafisk designer på hendes hjemmeside lige her.

Vores favoritter fra Stelton

01 togoclick yoe t6glmshxn 8dtladaa
02 tangleornament engel ygcdwikyuap4uszglg0u9a
03 theostempelkande h3i3yxvic ztcfkwjacsqq
04 tangleornamenthjerte vis2zcr0zmfv6m9mhaldeq
05 maelkekande 5yvgezzckpa5ffsibvmnrg
06 tangleornamentkugle nwhaabx gaxh7jnzxbcg6q

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste