Den lidt triste terrasse før den blive fornyet
© Thomas Dahl

Sådan fornyer du looket på terrassen

Fine farver og sommerstemning på terrassen behøver ikke være en dyr affære. Se, hvordan du giver de falmede træmøbler nyt liv.

30. juli 2017 af Sidsel Zachariassen

PROBLEM

1. Havemøblerne ser triste og slidte ud – og terrassen mangler både liv og sommerstemning.

2. Potter med krydderurter er hyggelige, men fylder på gulvet og kommer nemt til at rode. 

Terrassen efter makeover med fine blå hynder og et hvidt spisebord med tilhørende stole.
© Thomas Dahl

LØSNING

1. En nem vej til at forny dine havemøbler er at male dem i en fin farve. Vær ekstra grundig med forarbejdet, når du maler uden­dørsmøbler, da de er udsat for meget. Slib møblerne, vask dem i grundrens, og vælg maling, der er beregnet til udendørs brug, ellers kan den skalle af igen. 

2. Skab sammenhæng på din terrasse ved at lade farven fra møblerne gå igen på fx puder.

3. Giv terrassen et fint badehotel­ look med stribede hynder, der gør det behageligt at blive hængende på lange sommeraftener.

4. Skift potterne ud med en altan­ kasse, hvor du kan dyrke krydder­urter. Det giver ro, og de er lige ved hånden, når I spiser. Smart!

5. Er du handy, kan du bygge en altankasse af trykimprægneret træ. Beklæd kassen med plastik ind­vendigt, og bor huller i bunden, så vandet kan komme ud. Skru altan­kassen fast på rækværket, og sæt en hyldeknægt i hver ende. 

Altankasse på terrassens rækværk med fine krydderurter

© Thomas Dahl

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste