Mette Holm DIY-blogger fra monstercircus.com og boligmagasinet.dk
© Monsterscircus.com

Mød Bolig Magasinets nye DIY-blogger: Mette fra Monsterscircus

Mette Holm laver 5 DIY's om ugen. Én af dem kommer ud på hendes egen blog, Monsterscircus.com. De allerbedste vil Bolig Magasinet fremover også dele. Læs interviewet med Mette Holm her.

14. december 2016 af Mikkel Hede

Bloggeren fra monsterscircuset

Mette Holm bor i et svensk træhus et sted i Jylland. Her har hun altid gang i et DIY-projekt. Ja, faktisk kan det blive op til 10 om ugen. Det foregår i en kæmpehule af limpistoler, linealer og fransk papir op til knæhøjde. Ofte er Mette Holms kreative sysler akkompagneret af en gammelmandsprusten. Den kommer fra hendes franske bulldog, Monster. Den er vigtig i denne sammenhæng, for det er den, som Mette Holms s blog "Monstercircus.com" er navngivet efter. 

Bloggen er både skrevet på engelsk og på dansk. Derfor har Mette et stort publikum i udlandet. Blandt andet England og Tyskland læser ofte med. Et par blog-awards er det også blevet til, siden monsterscircuset åbnede tilbage i 2012. 

Følg Monsterscircus her

Boligmagasinet.dk vil gerne bidrage til udbrede kendskabet til de mange nye og kreative DIY's, som Mette Holm finder på hjemme i sit svenske træhus, der efter hendes eget udsagn både ligner et pippi-hus udenpå og indeni.

Lær Mette Holm nærmere at kende her i interviewet. Du kan også følge med på boligmagasinet.dk/monsterscircus eller på Bolig Magasinets Facebook-side. Her vil vi løbende lægge nogle af Mette Holms bedste DIY's ud.

Interview med Mette Holm
Interview med Mette Holm © Monsterscircus.com

Hvorfor begyndte du med at lave DIY's og med at blogge?

- Jeg har altid elsket at fremstille noget. Og når jeg nu har fået det kreative gen, så synes jeg lige så godt, jeg kunne bruge det til noget. Dengang jeg lavede min blog i 2012, havde DIY sådan noget 70’er hippieagtigt over sig. Nu er det helt anderledes, og det er forfriskende at se. 

- Jeg vil gerne inspirere endnu flere folk til at prøve selv. For der skal faktisk så lidt til, så kan man få noget rigtigt fedt ud af det. I det mindste vil jeg gerne inspirere folk til at gøre et forsøg.  

Hvad blogger du om?

- Jeg blogger om alt, der har at gøre med kreativ livsstil. Det meste er interiørrelateret. Ellers handler det hele om, hvordan man kan forny sin bolig på en billig og smuk måde. Det kan være, når man bare modificerer lidt, eller når man laver det hele om fra bunden af. Jeg har ikke en favoritdisciplin. Jeg laver både noget med at sy og noget, hvor man skal bruge værktøj. Jeg laver faktisk lidt af det hele.

Hvad er din baggrund?

- Jeg er oprindelig uddannet kontorassistent med special i administration. Jeg ville egentlig læse videre til psykolog, men så fik jeg arbejde i en internetvirksomhed. Her fik jeg øjnene op for alt det, man kunne lave online, og så gik jeg i gang med at lave min egen blog. 

Bolig Magasinet og Monsterscircus
Bolig Magasinet og Monsterscircus © Monsterscircus.com

Hvor meget af det, du laver, kommer ud på bloggen?

Der er rimelig heftig udskiftning i projekterne herhjemme. Jeg laver omkring 5-10 projekter om ugen. I min optik er det kun det bedste, der skal ud på bloggen. Så det er måske kun én ud af hver fjerde eller femte DIY, der kommer ud på bloggen.

Hvorfor er Boligmagasinet et godt sted for dig at være?

- Jeg elsker Bolig Magasinet. Det er så mange inspirerende ting at læse: boliger, indkøbsguider, DIY’s – der er noget af det hele. Og så har Bolig Magasinet temmelig skarpe læsere. Dem vil jeg gerne være med til at inspirere.

Mette Holms 4 yndlingstools

Har du lyst til at skrue op for din produktion af DIY's? Så er her nogle tips fra Monsterscircus. Vi spurgte nemlig Mette Holm, om hun ville nævne nogle af de tools, hun har mest gavn af i sit daglige arbejde med DIYs. Her er 4 bud fra Mette Holm selv:

1. En pensel: Den billigste og nemmeste måde at forvandle sit hjem på er med en pensel og lidt maling.

2. Et multiværktøj: Et multiværktøj er en lille handy sag og ikke noget, som kvinder synes, ser skræmmende ud. De veninder, jeg har, synes bare, at min maskine er vildt sej. Den kan både bore og slibe, og den er også perfekt, når jeg for eksempel skal skære et kobberrør over.

3. En multitang: Den kan for eksempel lave lysestager ud af, og jeg kan endda finde på at bruge den, når jeg skal banke et søm i væggen.

4. En boremaskine: Den bruger jeg for eksempel til at sætte lamper op med. Der er også mange møbler, der kræver en god skrue for at være stabile.

Har du lyst til at bladre tilbage i Mette Holms store DIY-produktion, så er der frit slag på hendes blog på: monstercircus.com

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste