Danish Fuel forvandler benzindunke fra 2. verdenskrig til design

Med et stykke historie laver Danish Fuel 'Jerry Cans' bar- og toiletskabe, der på en gang er både rå og luksuriøse. Nyeste skud på stammen er en trolley i ægte militærstil.

8. april 2015 af Malene Helledie

Brandet har designet Jerry Cans til opbevaring med hylde og slå-ud bord. De viser selv, hvordan det kan fungere som et barskab eller et skab på badeværelset. Med det rå look på ydersiden og det detaljerede håndværk indvendigt, kan det styles på mange måder og i mange omgivelser. Deres nyeste udgave af Jerry Cans er en trolly, der giver dig både stil og en bulletproof bagage på rejsen.

Det danske brand Danish Fuel finder Jerry Cans fra militære lagre rundt omkring i hele verden. Processen fra militær brændstofdunk til et stykke design tager ca. 2 uger, og bliver alt sammen håndlavet. Se videoen, der tager dig med fra start til slut.

Benzindunkene blev opfundet af tyskerne til at transportere brændstof. Først da englænderne fik fat i dunkene, fik de navnet 'Jerry Cans' efter øgenavnet til deres opfindere.

Oprindeligt havde de forskellige farver, der symboliserede indholdet. Lyseblå var petroleum, gul var dieselolie, rød almindelig benzin og i de blå var der vand. Danish Fuel bruger den originale grønne og røde farve i deres design, men de kommer også i guld, copper, grå, hvid og sort.

Find andre stilfulde opbevaringsløsninger her

Prisen variere fra 3495 kr. – 4367 kr. på alle produkterne.

Se mere på www.onecph.com

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste