Mød Donkey fra Norrmade

Norrmade er et af de nyere danske brands, som Bolig Magasinet havde fornøjelsen af at møde på en af de mange messer, der har været i år. I denne måned er deres nyeste design 'Donkey' kommet på gaden.

29. maj 2015 af Malene Helledie

Deres nyeste design er bakkebordet Donkey, bordet der kan flytte et ordenligt læs fra a til b, men bedst kan lide at stå stille – ligesom dyret det er opkaldt efter. Bordet er lavet i lyst asketræ og sort metal. Det er kælet for detaljerne på Donkey, og især er det værd at lægge mærke til bakkernes hjørner, der er ikke eksisterende, hjulenes montering og den lille læderhale. Med en højde på 80 cm indbyder Donkey til at blive brugt til mange forskelllige formål og i alle hjemmets rum.

Navnet Norrmade kommer fra begrebet normadisme og beskriver visionen bag brandets nu 20 forskellelige designs. Vi har tendens til at tit at rykke rundt på vores møbler og nips i vores hjem, og mange har behov for, at kunne tilpasse sig de omskiftelige funktioner et rum kan have. Donkey afspejler denne vision med hjul og halen til at trække den afsted med.  

Brandet skaber funktionelle træmøbler med bløde former og humoristisk sans. Inspirationen til den fine sammenhængen mellem form og funktion har Norrmade fundet i mange af hverdagens kendte redskaber. De har for eksempel lavet knagerækken Rake, der giver klare associationer til riven og skohylden Steps, der får en til at tænke på en stige.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste