© Christina Birch

Byg et sofamøbel til stuen

Dette sofamøbel har plads til hele familien og til alt det, der nogle gange skal kunne gemmes væk.

15. september 2014 af Christina Lindergård-Bentzen / Citrus Press

Sofaen er bygget op om bogkasser fra Trævarefabrikernes Udsalg, og de viste sig geniale at bruge som udgangspunkt. Du kan kombinere dem på alverdens måder og kan på den måde designe en helt unik sofa, der passer til det rum, den skal stå i.

Det har vi brugt

Bogkasser og finerkasser fra Trævarefabrikkernes udsalg, en trælægte i sofaens længde, matsort 'Dekso 5'-maling, Flügger, 19 mm mdf-plader, Silvan, skummadrasser, Dreamzone F60, Jysk, gråt uldstof, stof og stil.
 
TIP: Hvis kasserne ikke helt passer i højden, kan du udligne forskellen visuelt med en mdf-plade nederst.
 

 Sådan gør du

1. Mal kasserne sorte og fastgør lægten til væggen i samme højde, som kasserne.

2. Skær mdf-pladen til, så den passer med den siddedybde, du vil have. Du kan også vælge at betale for at få pladen skåret ud der, hvor du køber den.

3. Skær skumhynderne til, hvis ikke de passer i målene. Brug en skarp hobbykniv, helst en kraftig model med en bred klinge.

4. Sy betrækket: Sy de lange, smalle stykker sammen ved de korte ender. Markér med et lille hak i hver side, hvor hjørnerne skal være. Sy den ene side på. Sy den anden side på, men lad et stort hul stå åbent, så du kan trække stoffet på skumhynden igennem. Det er lettest at få betrækket på, hvis du først lægger et stykker plast over hynden, trækker betrækket på over plast og skumhynde. Træk derefter plasten ud, og sy hullet til i hånden.

5. Saml nu alle delene til selve sofaen. Skru gerne pladen fast i lægten, så sofaen bliver stabil. Det er også en god idé at skrue pladen fast i de forskellige kasser, men sørg for at ramme kanterne på kasserne. Alternativt kan du lime pladen på kasserne. En af kasserne vendes på højkant, og bliver til armlæn/sofabord.

TIP: Har du en skummadras tilovers? Så brug den til at lave nogle ryghynder.

 

 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste