Aladdins hule
Louise Lönborgs lejlighed er fyldt til randen med arvestykker, som hun ikke nænner at skille sig af med. Se, hvordan hun har indrettet sit hjem cool og råt med mørk mahogni og kunst.
Aladdins hule
Her bor Louise Lönborg, 36 år, scenograf og indretningsdesigner. Lejligheden på 68 kvm ligger i Charlottenlund.
Arvede møbler med en fantastisk historie er skønne, men det er ikke altid, at mormors mørke mahognikommode lige passer til den stil, du har i forvejen. Hos mange ender de smukt ud skårne arvestykker i en mørk kælderkrog, men ikke hos Louise Lönborg. Hun har i stedet fundet en løsning på, hvordan man indretter sig med masser af mørkt arvegods, uden at hendes kom mer til at ligne et museum.
„Vi har malet gulvene hvide for at få en lys og moderne lejlighed, når der nu er så mange anti kviteter og mørke ting. Samtidig har jeg mikset nogle ting fra Ikea, Ilva og mere moderne loppe
fund,“ siger Louise, der har lidenskaben for dramatiske opsætninger fra sit arbejde som sceno graf.
Både lodrette og vandrette flader i hendes lille hule på 68 kvadratmeter er fyldt med antikviteter og kunst, som hun har arvet fra sine forældre, der begge var passionerede kunst og antikvitetssamlere.
„Jeg har egentlig ikke plads til alle mine arve stykker, men jeg har ikke andre steder at gøre af dem. Og jeg vil gerne passe på mine arvestykker, for hver og én har meget stor affektionsværdi for mig. Så må kunst og møbler bare stå lidt tæt,“ for tæller Louise.
Inspireret af ‘arvIngerne’
Der er ikke skyggen af et designmøbel hjemme hos Louise, og hun køber i det hele taget meget sjældent nyt, da hun har så mange ting og møbler i forvejen.
„Jeg kunne ikke finde på at købe nye, moderne designmøbler, da jeg hurtigt bliver mæt af at se de nyeste trends via mit job. Jeg drømmer i stedet om brugte designklassikere af fx Eames, Eero Saari nen eller Poul Kjærholm. Jeg elsker gamle, originale ting, som for mig er de smukkeste ting,“ siger hun.
Den kærlighed får hun rig mulighed for at føre direkte hjem i privaten via sit job som scenograf, hvor hun ofte har mulighed for at købe gamle og spændende rekvisitter fra forskellige filmlocati ons. Her er både en træhest i stuen og et billede i soveværelset, der stammer fra tvserien ‘2900 Happiness’ og en drinksspand i kobber, der har tjent adskillige opgaver gennem årene.
„Jeg er meget betaget af huse, drivhuse og haver i forfald. Det er enormt dragende og pirrer min nysgerrighed, fordi der er en lang historie bag, du ikke kender. Man kan bare se, at her har været liv. Hvis jeg skulle vælge en dekoration at bo i fra dansk tv, skulle det være inspireret af Grønnegår den i DR’s ‘Arvingerne’, der er helt fantastisk la vet,“ fortæller Louise.
Foto
Den antikke sofa, som Louise har arvet, bruger hun som køkkenbænk. Lysekronen er også et arvestykke. bordet er en gammel Ikea-bordplade malet med lysegrå højglans oliemaling og fire gamle, sortmalede, drejede træben. Stolene i stål er fra Pjot Antik, og stolene i flet har Louise overtaget efter en filmoptagelse. Den stribede væg malede Louise spontant en dag, hun trængte til forandring i køkkenet.

Da en veninde blev ved med at klage over, at man sad dårligt i de to små sofaer, Louise havde, købte hun til sidst en mere komfortabel sofa fra Ilva.
Tip
Elsker du at skifte ud i dine billeder? Så brug smalle gallerihylder eller som her en almindelig hylde til dine værker.

Over knagerækken hænger Louises eget lille kunstværk. Pladen har en snedker skåret, og derefter har Louise dekoreret pladen samt geviret. Louise sælger lignende påloenborgdesign.dk.

Døren er en aflagt fra Louises venindes hus. På hylden står en original samling af 1.001 nats eventyr.
Tip
Hos Genbyg kan du finde gamle døre med det helt rigtige slidte og rå look.

I et hjørne har Louise indrettet et lille kontor. Kakkelbordet har Louise arvet af sin mor, og hun bruger det nu som arbejdsbord.

Køkkenet har Louise ikke gjort noget ved, siden hun flyttede ind. I stedet skifter hun look ved at male væggen en gang imellem. Lige nu er den sart mintgrøn.

Det lille nøgleskab fandt Louise hos en marskandiser. Arvestykkerne ovenpå stammer fra hendes forældre.
Louises tip til en personlig stil
· Indret med møbler, kunst og ting, du holder af. Stilmæssigt giver det ofte en stor personlighed i hjemmet, hvis du kan identificere dig med din bolig. Når du selv trives og har det rart i din bolig, vil gæster og besøgende også få den oplevelse.
· Kombinér nye tingog designmøbler med antikviteter, arvestykker og loppefund.
· Vær ikke bange for at mikse farver og materialer.

Kommoden købte Louise til et lagersalg hos Ilva, og den bliver brugt til arkivering af papirer og andre kontorsager. By night forvandles kommoden til Louises bar.

Den hvide jernseng fra Ikea og den mintgrønne farve på væggen kan næsten snyde én til at tro, at man befinder sig på et parisisk hotel. Billedet er fra en tv-serie.

Badeværelset er malet i en lysegrøn farve, fordi Louise holder meget af de lysegrønne, blå og turkise nuancer. Vægskabet er fra Søstrene Grene.

Det lille skuffedarium er en gave fra Louises søster, som hun købte i Alassio i Italien, og det bruger Louise til smykker. Den lille guldæske blev engang brugt til Louises fars manchetknapper.

Det lille skuffedarium er en gave fra Louises søster, som hun købte i Alassio i Italien, og det bruger Louise til smykker. Den lille guldæske blev engang brugt til Louises fars manchetknapper.

Den antikke, terrakottafarvede kommode fik Louise i navngivningsgave som barn.
