Arkitektens monokrome minimalisme og nordiske forkærlighed

Selvom farverne er kølige hjemme hos Signe, er stemningen varm og hyggelig.

© Morten Andersen

Fra reoler og skabe til vaser og stole. Overalt i lejligheden toner skandinavisk design frem i den minimalistiske indretning, der kredser om et særligt kurateret materialemix. For arkitekt Signe Kjær var det vigtigt at give modspil til de store flader i den nye lejlighed i Carlsberg Byen med farver og materialer med forskellige overflader – alt sammen med en forkærlighed for skandinavisk design.

"Vi har virkelig prøvet på at bryde med noget af alt det hvide, for der er utrolig hvidt, når man flytter ind i en ny bolig. Det har vi forsøgt med farver og materialer med nordiske undertoner, som harmonerer rigtig fint med det skandinaviske lys."

© Morten Andersen

BILLEDE Ivar-skabene fra IKEA er malet i samme fave som væggen, der bløder det stramme udtryk i lejligheden op, mens materialer som træ, uld og flet skaber en hjemlig hygge. Værket HANd fra Can Family spiller smukt sammen med vægdekorationen i messing af Kaja Skytte.

Netop lyset var vigtigt for Signe. For selvom der skulle brydes med noget af det hvide i hjemmet, ville Signe ikke bruge farver, der kunne sluge det altafgørende lysindfald. Derfor er farverne på væggene holdt i nuancer, der fremhæver lyset, mens overflader som flet, uld, læder og træ sørger for varme indsalg i hjemmet.

Højt til loftet og masser af detaljer

Oprindelig var lejligheden egentlig ikke det, Signe og hendes mand ledte efter, da de skulle have en ny og større bolig. Men da de fik fremvist lejligheden iCarlsberg Byen, var det nogle helt særlige ting, de faldt for.

"Noget, vi virkelig faldt for ved den her lejlighed, var i særdeleshed rumligheden - der er nemlig ret højt til loftet. Det understøtter det fine lysindfald, som vi lægger rigtig stor vægt på herinde."

© Morten Andersen

BILLEDE Den Spanske Stol af Børge Mogensen viser Signes forkærlighed for skandinavisk design. Bag stolen gemmer sig en anden dansk klassiker i form af gulvlampen fra Louis Poulsen, designet af Arne Jacobsen.

Rundt omkring i hjemmet findes der masser af små detaljer, der sammen løfter udtrykket i lejligheden. Som messingdetaljerne i vægskulpturen og billederammen samt valget af kurvene og sofabord, der imiterer gulvenes høje kvalitet og varme udtryk.

For Signe er det ikke kun detaljerne indenfor, der er tiltaler hende, men i ligeså høj grad de detaljer hun ser, når hun træder ud af døren. Det er også der, hun finder inspiration til både arbejdet og boligen.

"Som arkitekt er man så heldig, at job og hobby ikke kan undgå at flyde sammen, så i pricippet finder jeg inspiration, hver gang jeg går ud af døren. Der er vi også heldige her i Carlsberg Byen, fordi bydelen besidder så stor en detaljerigdom og forskellige materialiteter. Så der får jeg inspiration ind med det samme."

Signes tre tips til at indrette med fokus på lysindfald:

  • Hold vægge og lofter i lyse nuancer. Du kan sagtens skabe liv og kontrast til alt det hvide ved at arbejde med lyse farver. Desuden reflekterer de lyse farver mere lys end de mørkere overflader.
  • Placer dig i solen. Indret dig så du udnytter dagslyset bedst muligt ved at placere dine møbler nær vinduerne. Selv den mindste solstråle kan få smilet frem.
  • Giv dagslyset frit spil. Vælg lette materialer som fx hør til gardiner, og har du altan, så indret den med lette møbler, der ikke skærmer for lysindfaldet.
© Morten Andersen

BILLEDE Sønnens værelse er holdt i en minimalistisk og simpel stil, hvor kun det essentielle er i fokus. Kombinationen af ulddetaljerne, forskellige træsorter og den nedtonede farveskala giver plads til fordybelse og ro fra abstraktioner.

Selv på børneværelset er den simple stil fra resten af hjemmet videreført. De to uroer er fra henholdsvis Kongens Sløjd og Authentic Models, mens Miffy-lampen er fra Mr. Maria og giver et humoristisk strejf til indretningen. Fra børneværelset kan den fine udsigt over Humleby og resten af Vesterbro nydes, hvilket for Signe er et stort plus.

"Vi har en rigtig fin udsigt fra både køkkenet og børneværelset ud over de forskellige tårne og spir rundt omkring i København. Der får man et lag mere af byens historie ind ved bare at sætte sig og drikke en kop kaffe og kigge ud af vinduet. Det kan næsten være sådan lidt meditativt, faktisk."

© Morten Andersen

Se mere af Signes stilfulde og minimalistiske hjem i videoen herunder, og læs meget mere om Carlsberg Byen her. Er en grøn og central beliggenhed også højt på din ønskeliste, så er de nye boliger i Fristrup Hus med optimal udnyttelse af alle kvadratmeter til salg i Carlsberg Byen nu.