Botanisk byhule i Berlin

På en rolig gade i det travle Berlin finder du en lejlighed, hvor et hav af skønne fingerfilodendroner blomstrer og skaber liv i den historiske lejlighed fra omkring århundredeskiftet.

25. november 2014 af Mette Seerup


En lænestol i klar blå er dominerende i den simpelt indrettede stue. Et tykt, blødt tæppe samler møblementet og skaber rammer om en hyggelig læsekrog.

 


Lænestolens matchende taburet fungerer som bord i den beskedne stue.  

 


I stuen huser en rå stigereol i metal magasiner, opbevaringskasser og små stilleben. Lignende reol fås i Ikea.   

 


Simpelt og poetisk. Det kræver ikke mere end et par grønne grene og en simpel vase at dekorere et lille hjørnebord. 

 


Lejlighedens badeværelse er af ældre dato, men er med få detaljer gjort moderne og nutidigt. En sort stigereol bryder det hvide kliniske look, en fingerfilodendron skaber liv, og den rå lampe giver et hyggeligt gyldent lys. 

 


Spisepladsen er et godt eksempel på, hvor lækkert du kan indrette dig med få midler. Et bord som dette, sammensat af en OSB plade og bukke, kan erhverves for et par få hundrede kroner.   

 


Den lave seng placeret midt i rummet emmer af hygge med de mange bløde tekstiler.  En diamantformet glødepære skaber i sin enkelthed et råt look, sammen med plakaten, som er klipset fast på væggen. 

 

Ejendomsmægler: Fantastic Frank
Stylist: Claudia Reimann
Fotograf: Magnus Pettersson

 

 

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...