Christina Groth

Det var ikke med god vilje Christina Groth og 'Chief 1'  flyttede fra pulserende Vesterbro i København.

Sangerindens hjem
© boligmagasinet.dk

Bolignød fik sangerinden Christina Groth og hendes kæreste, producer Lars ?Chief 1? Pedersen, lokket til Vanløse i 1995. En forstad til København, som Frederiksberg-pigen og Amager-drengen aldrig havde forestillet sig, at de skulle bo i.

"Vi tænkte begge 'arj Vanløse, det går virkelig ikke'. Der var jo helt dødt dengang, og der lå kun ét pizzeria,? fortæller Christina Groth, som her 11 år efter stadig bor i overetagen i det store hus på den hyggelige villavej i Vanløse.

I løbet af de 11 år, Christina og Lars har boet i Vanløse, er der lige så stille kommet mere liv, flere specialforretninger og en puls, der passer godt til parrets livsstil.

"Jeg er blevet helt grebet af stemningen med de små butikker på og omkring torvet, så jeg har selv åbnet en lille forretning med vintagetøj og nips, som jeg finder rundt omkring på loppemarkeder," siger Christina.

De fleste af møblerne i hjemmet er arvet eller fundet på loppemarkeder, i antikvitetsforretninger eller i små, hyggelige butikker, som har specialiseret sig i træmøbler med et aldrende udtryk.

"Når man kommer hjem til os, kan man godt se, at vi ikke går op i dyrt design, og at jeg godt kan lide at gå og finde ting rundt omkring ? og sådan har jeg altid haft det. Da jeg var syv år, døde vores 90-årige nabokone, og hendes ting blev smidt ud i en stor container. Det var eventyrligt at kravle rundt og samle alle hendes fine silkekjoler og nips," fortæller Christina, som aldrig ville købe dyre designermøbler til sit eget hjem.

Hendes stil er en blanding af natur og rå romantik tilføjet et strejf af østens mystik og sydeuropæisk varme.

For to år siden lavede parret nyt køkken og bad, og de to rum er en god blanding af moderne strømlinethed med et rustikt islæt og en god portion hjemlig hygge.

"Mit hjem skal være en stemningsfuld tryghedsbase. Derfor skal der være masser af personlighed, hygge, blomster og stearinlys, som er med til at give stemning," siger Christina, som elsker at sidde om morgenen med en kop nylavet kaffe i lyset af tændte stearinlys og vågne ganske langsomt.

RUNDT OM CHRISTINA GROTH OG CHIEF 1
Christina Groths sangkarriere tog for alvor fart i 1992, da hun kom med i bandet Sound Of Seduction sammen med Remee og Marie Hecht. Bandet udgav tre cd'er, men i 1996 havde Christina Groth fået nok af disko-poppen og forlod gruppen. Siden har hun lavet musik under navnet Stina Stina, og i 2000 udgav hun sin første solo-cd, ?Dumb Angel?, som blev efterfulgt af 'Driven' i 2004. I år har hun udgivet cd?en 'Piety Street'.

Chief 1 alias Lars Pedersen er et betydningsfuldt navn i dansk musik. Han er produceren bag Christina Groths tre solo-cd?er, ligesom han har produceret for en lang række danske kunstnere. Det var Chief 1, der stod bag gruppen Sound Of Seduction, og han var også med til at danne rapgruppen Rockers By Choice. Du kender ham måske også som dommer i tv-showet 'Stjerne for en aften'.

CHRISTINA GROTHS 5 YNDLINGSBUTIKKER
Det Mondæne Skur - www.detmondaeneskur.dk
Okholm, Rosengården 6, 1174 København K, tlf. 3393 1104
La Finesse - www.lafinesse.dk
Hos Moster, Jernbane Allé 85, 2720 Vanløse
Kirks Bazaar, Jernbane Allé 97, 2720 Vanløse, tlf. 3879 1080

Se resten af billederne iGALLERIET; {"target":"_blank"}).

Se John Travoltas hjem med landingsbane direkte til hoveddøren her.