Derfor skal du have fibernet derhjemme
Der er et hav af fordele ved fibernet, og disse mange fordele kan du tage del i, hvis du er bosat i et område, hvor der er gravet fiber ned.
2023 kan blive året, hvor du vinker farvel til langsomt og ustabilt internet en gang for alle. Det kræver blot, at du skifter dit nuværende bredbånd ud med fibernet – også kendt som fremtidens internet. I artiklen her bliver du præsenteret for en lille håndfuld gode argumenter for at få fibernet i hjemmet.
Fibernet er lynhurtigt
Fibernettet transporteres via lyslederkabler, der er i stand til at sende data væsentligt hurtigere end f.eks. kobberkabler.
Fibernet er lynhurtigt internet, der sikrer en god oplevelse ved alle former for internetaktivitet. Med fibernet kan du fremadrettet streame film i den højeste kvalitet, game uden lag, downloade filer på ingen tid og uploade billeder til dine sociale medier med lysets hastighed.
Du kan i dag bestille fibernet med mange forskellige hastigheder – typisk fra 100 til 1.000 Mbit. Tag højde for, hvor mange personer der er i husstanden, og hvad internettet bruges til, når du skal vælge internethastighed. Til streaming og gaming er der behov for hurtigere internet end ved andre aktiviteter.
Stabilt internet døgnet rundt
Det er slut med internet, der kommer og går, hvis du vælger fibernet. Fibernet byder nemlig på høj stabilitet på alle tidspunkter af døgnet, så om du vil streame en film om aftenen eller game om formiddagen, så kan du gøre det uden frygt for, at internettet går ned. Fibernet er f.eks. mere stabilt end både ADSL og COAX bredbånd.
Er du også træt af at blive smidt af nettet, når du arbejder hjemmefra, streamer eller gamer, så bestil fibernet og fjern en stor frustration fra din hverdag.
Fibernet er med til at fremtidssikre din bolig
Fibernet er fremtidens internet, og derfor er det også det rigtige internet for dig og din husstand, hvis du vil fremtidssikre din bolig.
Skal du på et tidspunkt sælge eller udleje dit hus, så kan det være et plus, at der er installeret fibernet. Hurtigt internet er nemlig et vigtigt parameter for mange boligsøgende, så at du har fibernet i boligen kan måske være netop dét, der gør, at du hurtigere finder en lejer eller køber til dit hus.
Mindre støjfølsomt end andet bredbånd
Fibernet udmærker sig også ved at være mindre støjfølsomt end andre former for bredbånd.
Signalet bliver nemlig ikke påvirket af afstanden til centralen, ligesom det ikke bliver påvirket af, om du bor i et område med mange bakker, høje bygninger eller træer. Det omkringliggende terræn kan vel at mærke have betydning for dit internetsignal ved andre former for bredbånd.