Drømmebolig i den gamle politistation

Normalt er en politistation ikke et sted, man har lyst til at frekventere alt for ofte, men da Stine og Henrik Busk så den gamle politistation i Præstø, faldt de straks for den. Her var al den plads og luft, de havde ledt efter. Stationen var dog langt fra indflytningsklar. Faktisk var parret overbevist om, at politimesteren måtte have været total farveblind. På gulvene lå lyseblåt linoleum, væggene var lilla, mens dørene stod og skreg i orange. Men parret havde visioner og så løsninger, hvor andre så forhindringer.

„Her var muligheden for at få det store, åbne rum, som man kender fra amerikanske loftlejligheder, placeret i noget af den smukkeste danske natur rimelig tæt på København,“ siger Stine, der er designer for sit eget firma, Munderingskompagniet.

Mens politistationens farveorgie blev forvandlet, flyttede Stine og Henrik ind i den lille lejlighed på 1. etage. De fleste vægge blev revet ned for at give plads til børnene Savanah og Nuka, firma og ejernes store passion for kunst.

Stine og Henrik havde i første omgang bejdset gulvet mørkt, så det matchede gelænderet ved trappen. Deres tanke var desuden, at mønstret i egeparketgulvet ville stå bedre frem, men de fortrød allerede efter 14 dage og levede med det et par år, før de orkede at rydde huset igen og høvle gulvet ned. Fra stuen er der åbent til både entre og trappen til kælderen.

Læs mere og se flere billeder på de næste sider.

Den store og højloftede stue har et fantastisk lysindfald takket være de store vinduespartier og dobbelte terrassedøre mod syd og med udsigt til haven.

Stine og Henrik havde i første omgang bejdset gulvet mørkt, så det matchede gelænderet ved trappen. Deres tanke var desuden, at mønstret i egeparketgulvet ville stå bedre frem, men de fortrød allerede efter 14 dage og levede med det et par år, før de orkede at rydde huset igen og høvle gulvet ned. Fra stuen er der åbent til både entre og trappen til kælderen.

Stine og Henrik valgte at åbne op fra entré til køkken, så stueetagen virker som ét stort åbent og lyst rum. Det er faktisk et af de elementer ved ombygningen, som de er mest glade for.

Fra stuen kan man både se ud i køkkenet og ind i datteren Savanahs værelse, der er placeret lige ved siden af Stine og Henriks kontor. Om natten sover Savanah stadig ved siden af mor og far i soveværelset på første sal.

Der er et næsten uendeligt kig gennem hele husets længde og fortsat ud ad vinduet takket være de store åbninger i de få skillevægge, der er tilbage i stueetagen. Rummene flyder sammen til ét, og den løsning gør, at man kan nyde de store billeder fra flere rum.

Køkkenet er enkelt og minimalistisk indrettet i sort og hvid. Stine og Henrik har blandet industristilen med romantiske lysestager, der giver stemning og personlighed.

De store sort-hvide billeder på væggen er malet af Michael Kvium. De to kæmpe lamper i loftet er gamle franske fabrikslamper, som Stine og Henrik har fundet på fildefer.dk.

I køkkenet har Stine og Henrik indrettet med få, markante elementer. Det er funktionelt, men absolut ikke kedeligt og helt i tråd med resten af stueetagen. Det store spisebord er et gammelt genbrugsbord, parret har malet sort.

I huset er der rigelig plads til hele familien og til Stines virksomhed, Munderingskompaniet. Allerede i entreen fornemmer man husets passion for rum og kunst, idet det store spejl fordobler entreen. Lampen er en PH-klassiker, og fotostaten af Madonna er skudt af Søren Solkjær Starbird.

Det hvide køkken fra Ikea valgte Stine og Henrik for dets enkelthed, men også fordi de havde boet i ombygning og flytterod så længe, at de ikke orkede at vente på en køkkendesigner. Alle hvidevarer er fra Smeg.

Underetagen er endnu kun udnyttet til det nye badeværelse, som Henrik selv har stået for. Rummet er minimalistisk rent og næsten industrielt indrettet med hvide fliser og rustfrit stål. Badeværelset rummer også husets vaskeri.