En lejlighed med jul fra hele verden
Hvis Stine og Henrik Busks julepynt kunne tale, ville du blive ønsket en god jul på sprog fra hele verden
Hver gang Stine og Henrik Busk rejser, sniger der sig et utal af smukke kugler og glasfigurer med i håndbagagen på hjemturen til København. Et af deres bedste tip til en personlig jul er nemlig at pynte med rejseminder.
„Al vores julepynt og alle vores dimsedutter er fra rejser til Istanbul, Indien, Kina og Marokko. Jeg elsker alle de vilde farver, og da det er pangfarver, passer de godt til jul. Da vi var i Delhi, købte jeg flere juletræskugler, hvor pengene gik til et børneprojekt. Kuglerne var malet af børn, og mønstrene er så vilde,“ siger Stine, der sammen med Henrik ofte rejser til Indien på grund af de fire modebrands (Munderingskompagniet, MDK, R. DS og Royal Buddha, red.), de ejer sammen.
Den originale Poul Kjærholm-daybed fra 1957 er et af familiens gode køb. Figurerne har Stine fundet hos Rosmosegaard Antik, mens den høje nissekalender er købt hos Maileg. „Hvis du har mulighed for det, så investér i en pejs. Foran ilden falder man virkelig til ro - selv i en travl juletid,“ siger Stine.

I den smukke, hvide ejendom på Østerbro forener familien Busk firma og familieliv. Den kvikke og trofaste læser af Bolig Magasinet kan måske huske familien, der flyttede ind på den nedlagte politistation i Præstø, men da parret har mange rejsedage, besluttede de sig for at rykke ind til København og tættere på lufthavnen.

Fra den imponerende opgang kommer du ind i entreen, hvorfra der er et fint vue til spisestuen og de øvrige rum.

Størrelsen og vægten på det gamle, rustikke granittrug fra Rosmosegaard Antik betyder, at den står samme sted på spisebordet hele december. Her har Stine kreeret årets advents- krans med fire bloklys og lærkegrene.

Den rustikke bordplade er så smuk i sig selv, at der ikke dækkes op til julemiddagen med dug, men direkte på de rå planker. Her kommer de fine krystalglas og det grønne stel frem, oprindeligt fra Divan 1 i Tivoli i 1843. Gamle, kulørte glaskugler pynter sammen med gran på servietterne og i skåle fra Royal Copenhagen.

Småpigerne har selv pyntet deres lille juletræ med røde nisser i en stor krukke fra Rosmosegaard Antik.

Den store spisestue med buet karnap er domineret af et langbord fra Rosmosegaard Antik. Spisebordsstolene, der er købt på auktion, er et miks fra 50’erne, heriblandt en Eames-stol. Reolen til venstre i billedet stammer fra Rosmosegaard Antik.

Julegaverne er pakket ind i forskellige farver skind med små, personlige hilsener bundet på sammen med båndet.

Juletræet er pyntet udelukkende med veninden og kunstneren Mette Petris unikke fletjulehjerter, der kan købes hos Normann Copenhagen.

Juletræet med klump er hentet i Nordsjælland og plantet i en orientalsk krukke fra Rosmosegaard Antik. Lænestolen er designet af Poul Kjærholm.

Lejlighedens centrale rum, hvor hele familien mødes i den store, bløde flyder af en hjørnesofa fra Hay, fyldt med puder fra Missoni. De to store Kvium-malerier har fulgt parret i mange år. Stemningsfuldt ser det ud, når Stine samler alle boligens franske kirkestager på det store, rå stuebord fra Rosmosegaard Antik. Stolen er designet af Poul Kjærholm, mens stagerne er fra Fil de Fer.

Levende lys hører julen til, og så mange hvide stearinlys samlet i en fletkurv på gulvet ser superdekorativt ud.

Et harmonisk stilmiks af bøger, glas og porcelæn står fremme i lakreoler fra Green Square. De gamle lertøjsvaser på toppen er fra Rosmosegaard Antik.

Forskellige farve strålende, orien talske kæder fra blandt andet In dien og Marokko, flettet sammen med børnenes egen dekoration pynter på dør håndtaget.

Køkkenet er placeret bagerst i lejligheden og er i dag slået sammen med det tidligere pigeværelse. De små billeder på væggen er af Michael Kvium.

Stine og Henrik slog det gamle køkken sammen med pigeværelset og lavede åben pejs. Resultat: et superhyggeligt køkken. Her er fint plads til det runde Verner Panton-spisebord flankeret af forskellige gamle stole og skamler fra Rosmosegaard Antik. Det store fad har Stine fundet hos Casablanca i Gilleleje. Plakaten er fra deres reklamespot på undertøjsserien The Royal Danish Ballet.

Lejligheden har et stort karbadeværelse og to separate toiletter, alle klassisk indrettet med den originale terrazzo eller klinker på gulvet, mens væggen har fået sort-hvide fliser. Store fletkurve til vaske- og strygetøj fra Basket Woman, buddhaer og patinerede taburetter fra Rosmosegaard Antik giver rummene et personligt præg.

Bag de hvide, dobbelte fløjdøre gemmer sig et charmerende gæsteværelse. Rummet er som alle andre steder i lejligheden indrettet med et inspirerende og modigt miks af stilarter. Sengen og PH-lampen er købt på auktion på Lauritz.com.
