Et feminint og funktionelt hjem
Pasteller og keramik dominerer hos Sidsel Garsdal, der har indrettet sig enkelt og nordisk i sin toetagers loftlejlighed
Sidsel Garsdals lejlighed er det sommer året rundt. Hvide flader dekoreret med grønne, blå og rosa pasteller og et stort, solskinsgult spejl giver én den skønneste fornemmelse af sol, ferie og afslapning, så snart man træder ind ad døren. Det hjælper en hel del på den lyse indretning, at den toetagers lejlighed ligger på de øverste etager i en ejendom på Østerbro i København med egen tagterrasse - ‘Himmelhaven’, som Sidsel kalder den med stor kærlighed i stemmen.
„Det var egentlig en tilfældighed, at vi havnede her. Vi havde besluttet at flytte ud af byen, men da vi så den her lejlighed, var det bare kærlighed ved første blik. Vi har boet her i et år nu, og vi kan stadig kigge på hinanden og sige ‘hvor er vi heldige at bo lige her’,“ fortæller Sidsel, der bor sammen med sin mand, Jakob, og deres datter, Carmen på tre år.
Øverste etage i lejligheden er ét stort rum med åbent til kip, hvor lyset vælder ind fra alle sider af de mange vinduer og giver et helt utroligt lys på alle tider af dagen. Spisebordet er fra Hay, og stolene er forskellige designklassikere - nogle af dem har Sidsel fået sprøjtelakeret. Det hele er hvidt i hvidt og giver en fin enkelhed, der understreger og fremhæver lyset i rummet.
Læs mere og se flere billeder på de næste sider.

Under skråvæggen er der indrettet et hyggeligt sofahjørne med ’Bøn neborde’ fra Designer Zoo. ’Net work’gyngestolen, designet af Carlo Wolf, er fra Illums Bolighus.

Køkkenet var lækkert og enkelt i hvidt og stål, da Sidsel og Jakob overtog lejligheden, men Sidsel har gjort det personligt ved at udskifte grebene til porcelænsgreb fra Anne Black i forskellige farver.

Det gør ikke noget, at køkken maskinen står fremme, når blot den er så smuk som Kitchen Aids blender. Og hvis tingene står fremme, bliver de måske også brugt oftere?

Man går direkte fra stuen og ud i ’Himmelhaven’, som Sidsel kalder tagterrassen.

Mens familien nyder aftensmaden, har de frit udsyn over Københavns tårne og bidder af Øresund.

Sidsel har understreget det nordiske, enkle look ved at male endevæggen grå. Prismelysekronen er købt i en lokal vintagebutik. Natbordet er et arvestykke.

I arbejdsværelset står en briks fra Ilva klar til afslapning og overnattende gæster. Det store A fra Hot Kotyr giver en fin, rå kant til de sarte toner. Det lyse træ i bogstavet er flot til feminine tekstiler.

Sidsels mange små opstillinger giver liv og personlighed. Christel-billedet er købt på loppemarked, og vaserne er fra Norr.

Arbejdsbordet er fra Ikea, og reolen er sammensat af billige bogkasser.

Den fine stilleben i kontoret er holdt hvidt i hvidt, så kun tegneblyanterne bryder og giver kontrast. Askebægrene er fra Lyngby Keramik, og fuglen købt i Notre Dame.

Tip: Vælg én ting i dine rum, som du fremhæver, så øjet ved, hvor det skal søge hen. Her er det et gammelt spejl, som er klar til en ny epoke med knaldgul maling.

Tip: Indret børneværelset på samme måde, som når du indretter din stue. Vælg puder, der matcher billeder og møbler, hæng noget pænt kunst op i fine collager og gå efter minimøbler i et flot design.

Badeværelset er enkelt, råt og eksklusivt, holdt i mørkt træ og med sorte fliser og hvide vægge.

Jakob, Sidsel og Carmen på tre år i køkkenet, der er indrettet, så familiens yngste kan følge med på en stilfuld måde.
