Hjemme hos genbrugsjægerne fra Amager
Hvorfor købe nyt, når du kan købe gammelt? Det er devisen i Inge og Jimmis charmerende villa
Hvis du hører til dem, der gerne vil indrette din bolig personligt og med iøjnefaldende og specielt interiør, skal du kigge med på de næste sider. Inge og Jimmi Henriksen har nemlig præcis den sans for at spotte de helt rigtige møbler og lamper på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, som vi andre kun kan drømme om.
„Vi har begge to en kærlighed til noget, der er lidt hengemt og forfaldent. Vi synes, det er sjovt at blande det gamle med det nye og kan godt lide at bruge store, rå industriting, som for eksempel den ret voldsomme teaterlampe i spisestuen,“ fortæller Inge.
Hengemt og forfalden kan man også roligt kalde den murermestervilla, parret for tre år siden overtog efter en gammel dame - som de seneste 10 år kun havde brugt førstesalen. Men det passede dem nu fint, for de ledte netop efter en bolig, de selv kunne sætte deres helt eget fingeraftryk på.
Inge og Jimmi har købt glaspartiet hos Indenfor & Udenfor og også haft det i deres gamle lejlighed. Vinduet både adskiller de to rum og lader lyset flyde fra den ene ende af huset til den anden.

Det store Ilve-gaskomfur var omdrej ningspunktet for køkkenets stil. Det lille spisebord er fra Fil de Fer, stolene fra Butik Sophie, og ’FlowerPot’ lampen af Panton er fra &Tradition.

Det ekstra vindue er sat fast på et træskelet, som Jimmi har bygget.

Frontlågerne i køkkenet er desig net i samarbejde med snedker mester Lasse Brokop og er lavet af mdf-plader, som er lakeret, så strukturen slår igennem. Fliserne er fra et hotel, der skulle renoveres. Lamperne fra BTC over bor det er kopier af gamle, engelske industrilamper, og armaturet er fra Lemérand.

To små opvaskemaskiner fra Fisher & Paykel sikrer et ryddet køkkenbord.

Det fantastiske skab har været elskab på Rigshospitalet og er fundet hos Genbyg. Skabet huser nu flere hundrede cd’er. Puden i stolen er fra By Nord. Den lille gut, der prøver at bryde ind i skabet, er Viggo på fem år.

Kombinationen af råt træ og metal giver en cool stil, som både er romantisk og industriel - og højst personlig. Det store træskab er købt hos K & Co.Det turkis spisebord fra Portus Antik trækker helt automatisk folk til med sin glade farve. Stole og skammel er gamle ‘Tolix’. Farven på bordet er ‘4183’ fra Flügger.

I trapperummet er alt malet hvidt, og det hvide bliver kun brudt af en plante i en zinkspand og en lille art deco-lampe fra Røde Lade.

Det tidligere tekøkken er forvandlet til et enkelt badeværelse med ‘Damasco antracite mate’-fliser fra Odoricostudio. Armatur og vask er fra Lemérand. Det lille skab på gulvet er i emalje og fundet hos K & Co.

Det flotte badekar fra Casa Shop er skifergråt på ydersiden og passer med sin gammeldags stil godt til resten af hjemmets indretning.

Et smukt tableau skabt af elementer fra en anden verden, her som praktisk opbevaring og udstillingssted for lækre håndklæder, olivensæber og en smuk lampe fra Fil de Fer.

I soveværelset har Inge og Jimmi bygget en stor himmelseng af vandrør. Sengen er placeret midt i rummet, og den rå atmosfære bliver modsvaret af det antikke, håndvævede sengetøj fra Røde Lade og fra et loppemarked i Nice.

Børneværelset rummer som resten af huset ting fra svundne tider. Tapetet er fra den hollandske netbutik designfordelight.nl, og det lille træbord er fra et loppemarked.

Der er masser af plads og rum til Viggo på fem og Aksel på fire. I døren mellem gang og stue er der hængt en gynge, som begge børn elsker.

Terrassen er bygget op af genbrugsbalustre hentet på Genbyg. Resten af terrassen har parret selv bygget af hårdt teaktræ og fyrretræ.
