Kender du historierne om de heldige skarn, som finder ‘Myren’-stole eller Piet Hein-borde i naboens storskrald? Tro det, eller lad være: De er formentlig sande. Der bliver kylet møbler i både luksus- og budgetklassen ud i containeren fra de danske hjem lige til at hapse (spørg lige ejeren, inden du fylder traileren).
Det ved Tina Cofrancesco, som elsker at klunse og ofte kommer hjem med ting, hun har fundet på sin vej. „Kommer jeg forbi en gang storskrald, hiver jeg straks i håndbremsen for at undersøge sagen,“ fortæller Tina, som for eksempel har klunset Vipp-spande og en Tripp Trapp-stol ved en børnehave, der havde smidt dem ud.
Sofaen har parret fundet i Bilka til omkring 5.000 kr. De ensfarvede puder og det grønne gulvtæppe købte parret på et Hay-lagersalg til halv pris. Korsstingspuderne er fra Kaamani, og patchworktæppet er lavet af Tinas farmor og oldemor. Den hvide Panton-lampe fik Tinas forældre i bryllupsgave, og nu har næste generation overtaget den. Billedet over sofaen er fra anetmai.com. ‘Svanen’ har parret fået af Alessandros bedsteforældre.
Læs mere og se flere billeder fra den spændende bolig på de næste sider ...