Instagram elsker Louises soveværelse: "Det første billede, jeg postede, gik viralt"

Vi stødte første gang på Louise i sæson 1 af 'Nybyggerne'. Siden har hun forvandlet familiens nybyggede rækkehus til en hyggelig oase og senest medvirket i programmet "Sommerhusforvandlinger".

Louise Holmskov
© @louise_holmskov

Du har helt sikkert set Louise før!

Hun var nemlig med i den allerførste sæson af 'Nybyggerne', og er i øjeblikket medvirkende i det nye boligprogram 'Sommerhusforvandlinger'.

Privat bor 35-årige Louise, som står bag profilen @louise_holmskov, i et 155 kvm nybygget rækkehus syd for Århus sammen med sin mand, Kasper, og deres to børn, Agnete og Evig.

Fordi rækkehuset var nybygget, da parret flyttede ind, var intet givet på forhånd. Derfor har parret taget sig god tid til at mærke godt efter i maven, inden de har taget nogle valg. Og netop den løsning har vist sig at være den helt rigtige.

Resultatet er nemlig blevet så flot og langt fra det kolde og sterile, som nybyg ofte kan ende med.

Her er malede vægge og smukke fund. Kom med på opdagelse hos Louise, og se de mange fine løsninger.

Louise Holmskov

35-årige Louise er uddannet Master i Marketing og arbejder til dagligt som Online Marketing Manager hos Norr.

© @louise_holmskov

Hvorfor synes du, indretning er sjovt?

Jeg elsker at udtrykke mig gennem indretning, og det giver mig mulighed for at være kreativ. Jeg tænker stort set altid i nye ideer og muligheder, og jeg tror altid, vores hus vil være i forandring - min mand mener i hvert fald, at vi aldrig bliver færdige.

Hvor højt prioriterer du indretning?

Jeg prioriterer indretning ret højt. Med to små piger bruger vi rigtig meget tid i vores hjem, og det betyder meget for mig, at det så er et sted, vi nyder at være.

Køkken sort armatur

Parret har valgt et køkken fra Jke Design med to forskellige slags fronter. Emhætten er fra Ikea og er malet i masse farve som væggen, så den syner mindre. Lampen over køkkenøen er fra Arigato, mens kanden med de friske blomster er fra Hay.

© @louise_holmskov
Køkken egetræsfronter
Køkken blå fronter

Parret har fornyligt givet væggen i køkkenet en ny farve, så den nu har farven 'Strandsand' fra Color Stories.

© @louise_holmskov
Sættekasse keramik

I køkkenet hænger en sættekasse i egetræ fra Sætter Copenhagen, hvor alle Louises smukke keramik krus får lov til at stå og pynte.

© @louise_holmskov

Hvordan bruger du farver i din indretning - og hvorfor sådan?

Farver i hjemmet betyder rigtig meget for mig, og jeg er heller ikke bange for at eksperimentere med dem, når det kommer til indretning. Jeg bruger dem især til at skabe forskellige stemninger, og jeg elsker at se, hvor hurtigt et rum kan forvandles med lidt maling på væggen. På vægge og større flader bruger jeg oftest naturlige farver, så det ikke føles som om, man træder ind i et farvelade-hjem. De mere skæve farver bruger jeg til møbler og interiør.

Hvad er det seneste, du har købt til dit hjem?

Jeg har lige købt den smukkeste stol i fyrretræ fra Vaarnii til vores kontor.

Køkken træfronter

I rækkehuset er der et stort køkken-alrum, hvor køkken, spisestue og stue ligger lige i forlængelse af hinanden.

© @louise_holmskov
Spisestue indbygget bænk

Vægfarven i spisestuen og stuen er den, Louise i dag er gladest for, tiltrods for at hun lige skulle vænne sig til den i starten. Vægfarven hedder 'Refined Yellow' og er fra Jotun.

© @louise_holmskov

Hvad er den største “ommer”/brøler, du har lavet?

Lige da vi flyttede ind i huset, drømte vi om at bygge en bænk, så vi skyndte os bare at lave den. Men der lærte vi, at vi skal give os god tid til løsningerne og mærke efter, om de er de helt rigtige. Fordi den bænk er altså en ommer.

Spisebordsben krom

Myrestolene fra Arne Jacobsen var Louises første desginerkøb. De har sidenhen skiftet farve flere gange og senest har de fået denne mørke røde farve. Stolene har senest fået farven 'Ral 8012' fra Belton.

© @louise_holmskov
Indbygget bænk

Den lange indbyggede bænk i spisestuen har parret selv bygget. I bænkens modsatte ende har de indbygget et citrontræ.

© @louise_holmskov

Hvilken vægfarve er du gladest for i dit hjem - og hvorfor?

Det må være den farve, vi har i stuen. Jeg valgte den ret hurtigt på et farvekort, og så kom der en maler, i mens vi var på arbejde. Da jeg så kom hjem, var jeg så overrasket over farven, at jeg lige skulle vænne mig til den. Men nu elsker jeg den! Det er også den farve, som der bliver spurgt allermest til på min Instagram profil.

VÆGFARVE Refined Yellow fra Jotun.

Har du noget, du aldrig skiller dig af med?

Jeg skiller mig aldrig af med vores fire myrestole af Arne Jacobsen. Det er mit første designerkøb, og jeg havde sparret sammen til dem i flere år, da jeg købte dem. De har sidenhen skiftet farve flere gange, men de vil altid bo hjemme hos os.

Røde spisebordsstole

I spisestuen står et langt spisebord, hvor laminatbordpladen i farven Mojave er fra Thorsø. Træhylderne på væggen er fra Mifa pladen.

© @louise_holmskov
Blå metal reol

I stuen står en blå reol fra Hay, hvor forskellige nipsting får lov til at stå og pynte. Sofaen er fra Make Nordic, mens væglampen er fra Muller Van Serveren.

© @louise_holmskov
Blå metal reol
© @louise_holmskov

Hvad kan du ikke få nok af i din indretning - og hvorfor?

Lige nu er jeg virkelig glad for kombinationen af stål og træ, så det skal jeg helt sikkert have tilføjet noget mere af i vores bolig. Jeg tror, det er fordi stålet giver en hårdhed, hvor træet ligesom bløder det op.

Glas gelænder
© @louise_holmskov
Indendørs trappe
© @louise_holmskov

Hvilket spot i dit hjem er din favorit?

Det må klart være vores soveværelse. Jeg synes virkelig, at vi har formået at skabe et rum fyldt med ro, og der er ikke noget bedre, når solen falder ind igennem de fine gardiner, end at sætte sig i sengen med en god kop kaffe.

Sengeramme træ
© @louise_holmskov

Hvad får du mest opmærksomhed for i din indretning?

Det er uden tvivl vores soveværelse. Det første billede jeg postede af det på Instagram gik viralt og fik over 20.000 likes. Det er også det rum, jeg får allerflest spørgsmål om.

Natbord krom
© @louise_holmskov
Soveværelse gulvlande gardiner

I soveværelset har parret valgt at få gulvlange gardiner i to forskellige farver fra Luxaflex. Den blå bænk, som er i samme nuance som gardinerne, er fra Moustache, mens den fine glasskål er fra Stenholt glas.

© @louise_holmskov
Blå bænk
© @louise_holmskov

Hvad har været den største indretningsudfordring - og hvordan har du løst den?

Jeg synes faktisk ikke, at jeg har løst den endnu, for det er helt klart børneværelserne. Jeg synes, det er svært at lave et lækkert børneværelse med både plads til leg, opbevaring og hygge. Og så er æstetikeren i mig helt klart også udfordret af alt det ”skønne” farverige legetøj, som pigerne selvfølgelig elsker at lege med.

Børneværelse blå kommode

Den blå kommode på børneværelset er et Ikea-hack, som Louise selv har lavet, mens den lille stol af genanvendte materialer er fra EcoBirdy og hylden på væggen fra WoodiF.

© @louise_holmskov

Hvad er dit bedste DIY-projekt/hack/hjemmelavede/byg selv element?

Jeg ville ønske, at jeg kunne svare et eller andet sejt. Men sandheden er den, at vi ikke har haft særlig meget tid til at lave DIY-projekter i huset, selvom vi gerne ville. Vi er lige nu ved at bygge en væg-til-væg reol til vores kontor, men den er ikke færdig endnu. Og så har jeg også en del ideer til fx dekoration til væggen, som jeg håber på snart at kunne finde tid til at få lavet.

Entré stumtjener

Væggene i entrén er malet i farven 'Hummus' fra Jotun. Den blå bænk er fra Moustache og er et at Louises yndlingsmøbler.

© @louise_holmskov

Hvilket møbel er du gladest for?

Det må være vores bænk fra Moustache. Den har længe stået højt på min ønskeliste, fordi jeg simpelthen synes, den er så fin. Jeg elsker, hvordan den tilføjer farve og et fint formsprog til vores entré.

Badeværelse rundt spejl

Badeværelsesmøblet er fra Ikea med fronter fra Reform. Væggene er malet i farven 'Sense' fra Jotun.

© @louise_holmskov
Stribet håndklæder
© @louise_holmskov