"Jeg er allermest stolt af børnenes deleværelse herhjemme"
Ugens Instagrammer bor i det skønneste hus på landet, hvor hver en krog er personlig og hyggelig! Må vi flytte ind Anna-Maria?
Så snart du klikker dig ind på Anna-Marias instagramprofil @annamariablomqvist kan du mærke roen sænke sig, og det er selvom hjemmet huser hele tre børn i alderen 1-7 år, hvor man normalt ville forvente kaos. Måske er Anna-Maria bare exceptionel god til at tage billeder, der emmer af ro, eller også er det indretningen og den landlige følelse. Vi tror, det er en god kombination af begge dele. Ikke desto mindre er huset i Sigtuna, Stockholm utrolig hyggeligt og indeholder smukke, antikke møbler og en romantisk stil, der giver de fleste lyst til at tage en uge ud af kalenderen for at tage et smut på landet.
Hvad kendetegner din Instagramprofil, og hvad er tanken bag den?
Dét der kendetegner min Instagramprofil er den landlige indretning, familieliv og lidt en stemning af det forrige århundred. Jeg vil inspirere med smukke billeder og humor omkring forældrerollen. Jeg ønsker så vidt muligt, at formidle en følelse via mine billeder, og så elsker jeg at have børnene med i billederne, da det gør dem mere livlige.
Beskriv din bolig- og indretningsstil.
Jeg elsker antikke møbler blandet med nye. Jeg køber gerne møbler på auktion og giver dem derefter lidt moderne detaljer.
Hvad inspirerer dig i forhold til boligindretning?
Jeg er meget inspireret af Sigtuna og dens historie. Sigtuna er Sveriges ældste by, og jeg elsker følelsen af fortiden. Mit hus er et rigtigt Sigtuna-hus. Jeg er også inspireret af andre instagramprofiler, hvor jeg også finder en masse inspiration til indretningen.
Hvad er dit seneste køb til hjemmet?
Mit sidste køb var vores spisebord fra 1820'erne. Jeg elsker det!
Hvad er dit bedste indretningstip på budget?
Mit bedste budgettip er at undgå impulskøb. Gå længe og overvej, om du virkelig vil have det bord (som et eksempel) og tjek auktioner og loppemarkeder og husk at sælg det, du ikke selv bruger.
Hvad er du allermest tilfreds med/stolt af i dit hjem?
Jeg er mest stolt af Thea og Selmas børneværelse. Jeg synes, der er en rar stemning i rummet. I dag deler de værelse, og jeg har formået at organisere det godt. Men nu er vi ved at renovere nedenunder, så Thea kan få sit eget værelse.
Hvad får du flest kommentarer for i din indretning?
De fleste kommentarer går på vores gulv. Vi har grangulv i næsten hele huset, som vi har slebet og brugt hvid sæbe til.
Hvis du ikke skulle tænke på penge, hvad drømmer du så om at eje til boligen?
En udestue! En med farvede ruder. Det må være drømmen og et mål for fremtiden.
Hvad tænker du over, når du vælger farver til dit hjem?
Lige nu er jeg inde i en grå/blå periode. Jeg har gået efter neutrale farver, men i går bestilte jeg nyt tapet til gangen - "Dansekran" hed det, i en blå farve fra Engblad & Co. Gangen må nemlig gerne få lidt farve. Lige nu har jeg et rigtig flot tapet fra svenskttenn af Josef Frank, som hedder ”Vårklockor”.
PSSST! Mangler du en ny vasketøjskurv? Se de 33 bedste og lige den, der passer til dit behov
Hvordan har din indretning ændret sig de seneste 5 år?
Min stil har ændret sig meget, siden vi købte vores hus. Først ville jeg gerne have, at alt var moderne, hvidt og stilfuldt, men der boede vi også i et byhus, hvor den stil passede meget godt. Nu har vi erstattet alle møbler, efter vi flyttede ind i huset.
Hvad er det næste, du vil kaste dig over derhjemme?
Min elskede mand er vant til, at jeg altid skal møblere og renovere. Han ejer selv en masse værktøj og elsker at arbejde på huset. Det eneste, vi har problemer med lige nu, er at finde tid til at gå i gang med alle de projekter og idéer, vi har.
Hvilke ”oversete” eller små bolig-Instagramprofiler følger du selv, som du synes fortjener lidt larm?
@annakubel er mit instagramidol, alt hvad hun gør og lægger op er magisk. Derudover følger jeg: