Kom indenfor i dansk kunstners imponerende hjem (med hint af regnbue)
Han og konen har tilført det adskillige, personlige detaljer, der afslører, at deres kunstneriske sans ligger på et højere niveau end de flestes. Hvem tror du, det er?
Nå, hvem gætter du på?
Hint: Han er kunstner, og værket på væggen ligner et af de værker, han er mest kendt for.
Yes, det er Olafur Eliasson!
Og hjemmet, han netop har sat til salg, er en eventyrlig perle af personlige kunstværker indarbejdet i selve huset - tilsat en god portion stil og sans for indretning.

Én af de misundelsesværdige tilføjelser, han og konen Marianne Krogh, der er kunsthistoriker, har lavet i huset, er denne smukke bogreol og pejsen i arbejdsværelset, som de selv har tegnet.

Af mere kuriøse påfund er den store trædør, der er udformet som en ugle. Også noget, parret har fået lavet.

Det samme gør sig gældende for den smukke glasmosaik i vinduet indtil trappen.

Generelt er hjemmet indrettet med smukke, klassiske møbler, små hints og finurlige detaljer, der sladrer om, hvem der bor der. I hvert fald indtil videre.
For har du 22,5 millioner kroner, der står et sted og samler støv, kan de knap 400 kvm i Hellerup nord for København blive dine - og det er altså inklusiv originale kunstværker af manden bag 'Your Rainbow Panorama".




