At flytte til et nyt sted var absolut ikke en del af planen for Malin Ravneng Karlsson og Ole-Herman Ravneng.
De havde trods alt kun boet i deres lejlighed i 10 måneder efter at have gennemrenoveret den.
– Men jeg kan godt lide at drømme lidt og sad for sjov og kiggede på huse til salg. Og da jeg faldt over et hyggeligt hus lige i nærheden af os, var jeg nødt til at nævne det for Ole-Herman, fortæller Malin.
I udgangspunktet var han fuldstændig uinteresseret, men da dagen for fremvisningen kom, var det alligevel Ole-Herman, som foreslog, at de skulle tage et smut forbi. Og nu var det ham, der blev ivrig: For der var jo både garage og skur, og en lille totalrenovering var da ikke så meget at snakke om.
Dermed var det i grunden bare at smøge ærmer- ne op og sætte i gang på ny. Parret blev boende i lejligheden i de to følgende måneder, fordi der var meget, som skulle rives ned og skiftes ud, før det nye hjem var indflytningsklart, og det var rart ikke at skulle bo i renoveringskaosset.
– Vi vidste, at dette hus kunne blive akkurat det, vi drømte om, med åbent køkken, pejs og stort bad, for ikke at snakke om egen have, fortæller Malin.
SELVGJORT ER VELGJORT – MED HJÆLP FRA YOUTUBE
Med god hjælp fra venner, familie og instruktions- videoer på YouTube har parret klaret det allerme- ste af renoveringen selv. Pengene, de har sparet, har de puttet ind i indretningen, blant andet fik de råd til bordpladen af sten, som de ønskede sig til køkkenet.
Stilen har strejf af boheme, men samtidig er den ganske stram og ren. Fordi alt skulle gå stærkt, blev det meste, som skulle males, malet i klassisk hvidt, og Malin kan godt lide at have en enkel base for indretningen.
– Men der er rigtig mange farver, jeg har lyst til at prøve af, så der kommer nok flere nuancer lidt efter lidt, siger hun.
I soveværelset har de allerede malet om, efter at Malin faldt over nogle billeder af et hjem, hvor der var brugt en helt speciel blå, hun fæstede sig ved. Og Jotuns ‘Skyggeblå’ viste sig at være helt perfekt i deres soveværelse også.
I stuen ligger et kelimtæppe, som giver rummet et etnisk præg. Tæppet blev købt i forbindelse med parrets bryllup.
– Vi holdt et stort bryllup, og kelimtæpper pas- sede perfekt til stilen, så de sidste måneder før vi giftede os, købte jeg mange forskellige. Jeg tror, vi havde otte stykker til sidst, og efter brylluppet solgte vi dem videre, men det allerfineste næn- nede jeg ikke at skille mig af med, og det ligger nu i stuen, fortæller Malin.