Huset med de farverige fortællinger
Historien er vigtig for arkitektparret i det overdådige rækkehus, der er fyldt med kunst og rejsefund.
Rækkehusets historie hører til de absolut usædvanlige af slagsen. Oprindeligt tilhørte jorden grev Danneskiold-Samsøe, men han tabte den i poker til den engelske kong Edward den 7. Området var en del af Københavns forsvarsværk, og i tilfælde af krig skulle det oversvømmes. Forståeligt nok ville ingen derfor købe husene, men efterhånden blev de dog populære blandt den mindre velhavende del af adelen.
„Vores hus har kun haft to andre ejere ud over os, en greve fra Castenskiold-familien og en arkitektpige. Derfor er her ikke ændret på mange ting, og det sætter vi pris på. For eksempel er de gamle messingkontakter og dørhåndtag i kohorn her stadig,“ siger fruen i huset.
Boligen kaldes for et rækkehus, men det ligner mere et palæ med sine hvidpudsede facader og klassiske, engelske stil. Indenfor er huset bygget efter ‘herskab og tjenestefolk’-princippet, hvor herskabet boede på de øvre etager og tjenestefolkene i kælderen. En sjov detalje fra den tid er en madelevator, som forsynede det sultne herskab med mad fra husets køkken. I dag er beboerne et dansk arkitektpar, og hvor man end bevæger sig hen på de tre rummelige etager, støder man på kunst og spændende rejsefund, alle sammen med deres egen lille fortælling.
Forskellige kunstværker af bl.a. Didder Geisler, Bjørn Bjørnholt, Knud Odde, Lillian Polack og Anne Tholstrup er samlet i en collage over sofaen. Oprindeligt blev sømmene banket i til andre billeder, så da parret skiftede værkerne ud, blev resultatet et tilfældigt og mere dynamisk udtryk. Den gamle brændeovn stammer helt tilbage fra husets første ejer, der tilhørte Castenskiold-slægten.
Husets herskabelige historie folder sig helt ud i stuen med høje fløjdøre, indbyggede reoler og store palævinduer. Parret arbejder gerne med kontraster i indretningen, og derfor har de valgt moderne møbelkunst som fx Nanna Ditzels iøjnefaldende blå taburet og Verner Pantons ‘Ball’-lampe i hallen.
De små klodser på væggen er af Malene Bach og hedder ‘Det skjulte maleri’. De er hængt op, så de ligner en rygrad. Manden i huset fik nemlig en rygskade under istandsættelsen af huset, og det udløste en mindre erstatning, der blev brugt til at købe klodserne. Vitrineskabet rummer antikviteter fra Mellemøsten og Italien.
Den gamle førstehjælpskasse på radiatoren fandt husets frue på Mallorca, da hun var ude at lede efter genbrugsvinduer i forbindelse med en ombygningsopgave. Uroen på væggen er kreeret af hendes tidligere chef.
Det rummelige køkken er et malet snedkerkøkken fra det danske firma Funktion. Oprindeligt skulle gulvet have været i hvide og grå tern, men det fungerede ikke og blev erstattet med linoleum i farven ‘Opera’ fra Armstrong. Fliserne på bagvæggen er fra Made a Mano.
Den lange bordplade er praktisk indrettet med to vaske - så har man en til opvask og en til madlavning. ‘Quooker’-hanen giver kogende vand til kaffe og te, men også til at skolde køkkenredskaberne. De to armaturer er fra Toni.
Den store plakat i hallen stammer fra en Bjørn Nørgaard-udstilling på Galleri Susanne Ottesen. Den trebenede Wegner-stol er købt på Lauritz.com. Den blå gulvvase stammer fra et hotelbyggeri i Thailand, som husets kvindelige ejer var rådgiver på.
De store, mørke gulvklinker i cascais-marmor giver et luksuriøst udtryk. I brusenichen måtte der dog bruges stiftmosaik, da cascais-fliserne ikke tåler store mængder vand. Skabsmøblet har parret selv tegnet og forsynet med en vask af Philippe Starck, der også står bag lampetterne. Vandhanen er fra Vola, og brusearmaturet er fra Toni. Krukken er en af badeværelsets mange syriske pyntegenstande.
Den skulpturelle vask fra det engelske firma Twyford i husets andet badeværelse giver maksimal udnyttelse af pladsen. Toilettets sprælske indslag kommer fra det stribede Ralph Lauren-tapet og de fine figurer ‘Wooden Dolls’ fra Vitra.
Soveværelset er holdt i rolige naturtoner. Sengetæp- pet er fra Sydafrika, og i hjørnet står Hans J. Wegners berømte stol ‘Jakkens Hvile’, der oprindeligt blev teg- net til et større københavnsk hotelbyggeri i 50’erne.
Små, sjove rejsefund har listet sig ind mellem de gamle billeder. En japansk konditorkage i plastik har fået plads oven på en Marstrand-tegning af ‘Jeppe på bjerget’.
„Jeg elsker orange-rød. Det er virkelig en farve, der vil noget,“ siger husets kvindelige ejer. Yndlingsfarven har fundet vej til køkkenet via lænestolen, som hendes morfar, der var møbelpolstrer, har lavet.
En lille gul figur tager imod på toppen af trappen. Den er lavet af arkitekt Henning Jensen, som husets kvindelige beboer har arbejdet hos. Det store gule maleri er af Erik A. Frandsen.
