Da familien overtog kartoffelrækkehuset på Østerbro, stod de fire etager med næsten original indretning fra 2. Verdenskrig. Den udfordring var lige guf for Kristine Bernhoft og hendes mand, selv om de dårligt havde fået vasket malingen af hænderne fra sidste renovering - af et lignende, men mindre, hus på nabovejen.
„Da barn nummer fire var på vej, kunne vi godt se, at det ville blive for småt. Men vi har boet i kartoffelrækkerne siden 1993, og i vores gade bor der cirka 30 børn. Det skaber et fedt miljø. Vi begyndte at kigge efter et af de få, store huse med fire fag vinduer og gik rundt i kvarteret med et personligt brev,“ fortæller Kristine, der var så heldig kort tid efter at få tilbudt favoritten på nabovejen.
Det hvide spisebord med stel af Poul Kjærholm og bordplade i Corian er en flot kontrast til det mørkbejd- sede gulv. Lamperne og køkkenelementerne er fra Design By Us, mens bordpladen i lavasten er fra Made a Mano. Barstolene fra Mater matcher det mørkbejd- sede gulv. Maleriet ved døren er af Maria Marstrand.