Huset (næsten) uden vægge

Da familien overtog kartoffelrækkehuset på Østerbro, stod de fire etager med næsten original indretning fra 2. Verdenskrig. Den udfordring var lige guf for Kristine Bernhoft og hendes mand, selv om de dårligt havde fået vasket malingen af hænderne fra sidste renovering - af et lignende, men mindre, hus på nabovejen.

„Da barn nummer fire var på vej, kunne vi godt se, at det ville blive for småt. Men vi har boet i kartoffelrækkerne siden 1993, og i vores gade bor der cirka 30 børn. Det skaber et fedt miljø. Vi begyndte at kigge efter et af de få, store huse med fire fag vinduer og gik rundt i kvarteret med et personligt brev,“ fortæller Kristine, der var så heldig kort tid efter at få tilbudt favoritten på nabovejen.

Det hvide spisebord med stel af Poul Kjærholm og bordplade i Corian er en flot kontrast til det mørkbejd- sede gulv. Lamperne og køkkenelementerne er fra Design By Us, mens bordpladen i lavasten er fra Made a Mano. Barstolene fra Mater matcher det mørkbejd- sede gulv. Maleriet ved døren er af Maria Marstrand.

Huset er med sine fire fag vinduer en smule større i grundplan end det klassiske byggeforeningshus og derfor eftertragtet blandt især børnefamilier. Husene er bygget i 1880’erne og var oprindeligt arbejderboliger.

Alle vægge skulle væk i stueplan, men det måtte ikke trække fra hoveddøren. Løsningen blev et smukt vindfang med indbyggede skabe til familiens sko og bøger.

Til hverdag samles familien omkring spisebordet, der også bruges til leg og lektielæsning af familiens fire børn. Stolene er fra Tolix og købt hos Atelier September. Maleriet bagerst er af Olox og købt på Galleri Nakke Hage i Rørvig.

Fra køkken-alrummet er der direkte udgang til en hyggelig gårdhave. De fine greb formet som små krystaller har Kristine fundet i London.

Sofaer og lænestole står ifølge Kristine til en udskiftning, men indtil hun finder den perfekte afløser, nyder hun de gamle følgesvende, som alligevel skaber noget hygge blandt det moderne design. Sofabordet er fra Design By Us, og den smukke krystallysekrone er købt under en rejse til Frankrig. Vaserne på sofabordet er af Naja Utzon.

Soveværelset er egentlig et lille rum, men fordi der er åbent mod stuen og badeværelset, virker det ikke trangt. De indbyggede skabe holder orden på parrets tøj, og æskerne øverst fra Daisy gemmer på smådimser. Sengetæppe og puder er købt i Paris, og lysekronen er også et rejsefund, som siden har fået små, fine skærme i Liberty-stof designet af Andrea Larsson fra Daisy.

Hele 2. sal er børnenes domæne og består af to store værelser og et badeværelse i samme stil som forældrenes. Reposen fungerer som legerum for de mindste, der også deler værelse. Det lyserøde tæppe er købt i Paris, puderne i Liberty-stof har Kristine selv syet.

Kontoret er i åben forbindelse med stuen og bruges af både børn og voksne. Mogens Koch-reolen på endevæggen er arvet. Bordet og lampen er fra Design By Us, mens Eames-stolen er købt på lauritz.com.

Bisazza-mosaikkerne i brusenichen skaber næsten et kunstnerisk motiv for endevæggen. Gulvfliserne er Ølandsfliser.

Badeværelset, der støder op til forældresoveværelset, er ofte i brug om morgenen, hvor de ældste børn gør krav på de to brusere.

Parret skulle lige vænne sig til, at der ikke er nogen dør ind til badeværelset, men fordelene i form af visuelt større rum og en følelse af eksklusiv hotelstemning overgår langt ulemperne.

Det største børneværelse med udsigt mod søerne tilhører familiens yngste dreng, der nok snart står til at bytte værelse med sine to yngre søstre. To senge er bygget på specialmål for endevæggen, uglen er speciallavet af Daisy. Bordet i midten er fra Design By Us, de høje stole er fra Ikea.

De to yngste piger deler værelse og har fået et rigtigt prinsesseunivers med et romantisk tapet fra Tapet-Café. Sengetøjet er fra Paris, æskerne i tapet er fra Daisy.

Familiens ældste dreng har fået indrettet loftrummet som ét stort, åbent rum, hvor han kan have sine ting helt i fred. Stilen nærmer sig det skrabede med blot en madras på gulvet, en fladskærm og et skrivebord.