Hushjælp med feng shui
Nina Frank og familien fik et mere rolig hjem efter at have været på kursus i indretningsteknikken feng shui
Hushjælp med feng shui
Dit soveværelse - husets tempel
Hvordan føles det egentlig at hoppe ned under dynen om aftenen? Er det her, du har lyst til at være nøgen og sårbar sammen med din partner? Sådan gjorde Nina med feng shui:
Soveværelset har aldrig stået højt på min prioriteringsliste. Det er jo bare et sted, vi sover og dyrker vores ægteskabelige forpligtelser.
Men efter et slideshow, hvor Ranvita viser billeder af de skønneste soveværelser og tilsvarende grimme, må jeg indse, at vores ikke passer på tillægsord som intimt, hyggeligt og sensuelt.
Hun mener, at soveværelset er det vigtigste rum i din bolig, og det skal indgyde tryghed og intimitet. Rigtig mange danske soveværelser er holdt hvidt i hvidt. Den farve repræsenterer elementet metal i feng shui. En overvægt at metal fører til kølighed og manglende samarbejdsevner. Ikke ligefrem et plus i det rum.
Grænsen mellem seng, væg og gulv
Det er ikke god feng shui at sove med en hylde over hovedet. Man bliver ubevidst bange for at få noget i hovedet, hvilket kan give en urolig nattesøvn.
Grænsen mellem seng, væg og gulv var også utydelig, fordi vi ikke havde noget sengetæppe.
Feng Shui for mænd og for kvinder
Vi har måttet indgå nogle kompromisser. Stod det til mig, havde vi blomstret tapet og lyserøde puder overalt. Men min mand mindede mig om, at en mand skal føle sig som én, og det går ikke, hvis han oplever at være på besøg i et pigeværelse. Så vi enes om lavendel på væggene.
Han kan godt lide ideen om tapet, som vil give os en fornemmelse af sengegærde rundt om boksmadrassen, men han nægtede blomster. Så vi mødtes et godt sted på midten.
Feng shui - før og efter
Efter: Vi er begge endt med at blive overraskende glade for vores soveværelse. Vi sover alle sammen bedre, baby inklusive. Jeg har mere lyst til at være tæt på min elskede.
Tip: Sov altid med en solid væg bag dig i god afstand til døre og vinduer og vælg varme farver, som styrker intimiteten i rummet. Lad dit sengetøj være fersken, rosa eller creme, de ligger tæt på hudens egne farve og giver dig mums-glød.
Fem hurtige genveje til feng shui-stemning
- Stil bloklys i et fad eller på en bakke med lidt vand i. Køb friske blomster, klip stilken af og lad toppen flyde i vandet. Det skaber en næsten magisk energi i rummet.
- Kvik døde hjørner op med lamper eller planter.
- Brug spejle alle mulige steder i boligen. Vær dog opmærksom på, at de spejler noget positivt og ikke en kedelig avisbunke. Spejle i soveværelset er bandlyst!
- Ryd op. God feng shui handler om at skabe flow i dit hjem. Det er meget svært for energien at komme rundt, hvis det roder.
- Luft ud to gange 10 minutter dagligt. Det styrker det gode energiniveau i hjemmet.
Baguakortet - dit hjem består af ni kraftfulde områder
Sådan gør du: tegn en firkant, som følger ydermurerne på dit hjem. Inddel det herefter i ni lige store felter. Læg altid baguakortets linje med visdom/selvindsigt, karriere/livsvej og rejser/hjælpsomme menneske der, hvor din hovedindgang er. Kortet kan købes på. www.happyliving.dk
Feng shui-kurser
- Ranvita la Cours kursus strækker sig over seks hverdagsaftener af tre og en halv times varighed. Du får undervejs styr på de grundlæggende begreber og redskaber, så du kan indrette dit eget hjem efter feng shui-principper. Pris: 3.500 kr. Se mere på www.happyliving.dk
- Feng shui er ret stort i Århus. Tjek kursusmuligheder på www.neoFengShui.dk
- Privat konsultation er også en mulighed, hvis din tid er knap. Du kan booke Ranvita la Cour eller andre konsulenter til et hjemmebesøg. Priserne ligger typisk fra 2.500 kr