HER BOR Sara Rantzau, personlig træner og model (46), og datteren, Sofia (13).
HVOR Familien bor i en lejlighed på 107 kvadratmeter i København K.
LÆS MERE Følg Sara på Instagram på @sararantzau.
Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserHER BOR Sara Rantzau, personlig træner og model (46), og datteren, Sofia (13).
HVOR Familien bor i en lejlighed på 107 kvadratmeter i København K.
LÆS MERE Følg Sara på Instagram på @sararantzau.
Sara Rantzau er halvt dansk, halvt israeler, vokset op i Spanien og i de første mange år af sin karriere som model boede hun i lange perioder i både New York, Cape Town og London.
Derfor var det ikke nogen selvfølge, at det skulle ende med at være i København, at hun slog sig ned på mere fast basis, og egentlig var det også mest et tilfælde.
Sara var nemlig bare i Danmark på et lille stop mellem jobs, da hun via en kollega fik nys om en skøn, ledig lejlighed i det inderste København.
I dag, 14 år senere, bor hun i den samme lejlighed sammen med sin datter Sofia på 13 år.
– Det er her, jeg har slået rødder, og jeg kommer aldrig til at flytte herfra, fortæller Sara.
Hun har ikke boet andre steder i en så lang, uafbrudt periode. Men i denne lejlighed har hun følt sig hjemme fra dag ét.
– Det er en fantastisk ældre, klassisk lejlighed, som ligger skønt. Jeg har finpudset den over årene, men jeg er vild med det originale udtryk, som jeg har forsøgt at bevare, siger hun.
Farverigt, hyggeligt, trygt og indbydende. Sådan beskriver Sara stilen i sit hjem.
– Det skal være et sted, man gerne vil være, når man kommer, siger hun.
Det er da også altid den respons, Sara får fra sine gæster, som synes, at det er et dejligt hjem med både ro og god energi. Sara tror selv, at det kommer af, at hendes hjem er personligt indrettet med både nyt og gammelt og med ting, hun har købt i hele verden, og som har fulgt hende i mange år.
– Mit hjem betyder ekstremt meget for mig, og jeg gør meget ud af det, fortæller hun.
Men selv om Sara går meget op i, at hendes hjem skal fungere både praktisk og æstetisk, er det ikke noget bestemt regelsæt i forhold til indretning, hun følger.
– Udtrykket i mit hjem er opstået meget af sig selv og som en naturlig forlængelse af den, jeg er, og det, jeg kan lide, forklarer Sara.
PÅ BILLEDET Spisepladsen er indrettet med spisebord købt i New York, stole fra Eames og pendel fra Kirk Studio. På bogkasserne fra We do Wood står en antik lampefod fra Kähler med skærm fra Mo Lamps sammen med en lampe fra Rue Verte.
Galleriet fortsætter efter annoncen
– Jeg elsker stuerne, hvor Sofia og jeg bruger rigtig meget tid sammen. Det er her, vi lever livet sammen.
PÅ BILLEDET Fin keramik på bordet skaber en dejlig stemning. Vasen er et loppefund, og skålen er fra @notrenom.
Sara har udnyttet pladsen i karnappen ved at få bygget en indbygget sofa med skuffer under. Betrækket har hun fået syet hos Tailoriet. Puden er fra Grønlykke og plaiden fra Beau Marché.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Sara har opgraderet køkkenet med nye, blå fronter og åbne hylder i stedet for overskabe, som virkede voldsomme i det lille rum og bremsede lyset fra vinduet.
Saras køkken er fyldt med rustikt genbrugsguld og antik keramik i varme farver.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Kaklerne på væggen i køkkenet er de originale, som Sara har bevaret, selv om hun har istandsat køkkenet.
Sara købte både sofa og sofabord i Tribeca i New York, da hun boede der for mange år siden. Gulvtæppet og puderne er fra Rabens Saloner, mens gulvlampen er fra Santa & Cole. I loftet hænger Vertigo-lampen fra Petit Friture.
IDÈ Lad den samme farve gå igen på store flader og små detaljer for at skabe ro. Se bare den gule ramme, den gule kop og det gule gulvtæppe.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Lad den samme type mønster gå igen på flere items, stil dem samlet, og skab sammenhæng frem for rod.
– Mærk efter, hvad du synes om. Lad være med at tænke over, hvad andre synes er fedt. Det er nemmere sagt end gjort, og hvis du har svært ved at finde din stil, så overvej at hyre en professionel til at hjælpe dig på vej.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Skab blikfang med et smukt kunstværk i et roligt hjørne, hvor motivet får lov at komme til sin ret.
Saras seng er redt med sengetæppe fra Hay og puder fra Eté Living. I vinduet står nogle lysestager, Sara har arvet og en krukke fra loppemarked.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Spejlet og den lille kommode er købt i Wiingaard Boheme Interieur, mens vaserne og lampeskærmen er fra Boho Habits.
Forstærk den mønstrede stil ved at integrere det på både store flader og mindre items.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Det fine spejl har Sara købt i Boho Habits.
Et cool vægtæppe falder mere naturligt ind i indretningen, hvis det får selskab af andre mønstrede tekstiler i samme farveskala.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Den kombinerede reol- og skrivebordsløsning fra Ikea passede perfekt til Sofias værelse. Stolen er en vintage Syver-stol, lampen et loppefund og kasserne under vinduet fra Hay.
Fordelingsgangen i Saras klassiske lejlighed er lys, luftig og indbydende. Lamperne er fra Notre Dame.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Den smukke ejendom fra 1908, hvor Sara bor, ligger om hjørnet fra Kongens Have.
Plantegning.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere