Hvis hun fik lov, ville Tine Richter indrette hele sit hjem i træ.
Men selv om det mest er hende, der står for indretning af lejligheden i 8tallet på Amager, så har hendes mand, Theis Rosenkvist, alligevel sat en grænse ved mere træ.
– Han spørger tit, om vi ikke snart har nok træ, men jeg kan ikke få nok, fortæller Tine.
Og der er en helt enkel forklaring på, hvorfor træ spiller så stor en rolle.
– Ro er enormt vigtigt for mig i indretningen. Ro på farver, ro på materialer. Og træ har en naturlig varme og ro, fortæller Tine.
Mens materiale- og farvevalg bliver holdt helt enkelt, leger Tine gerne med former og teksturer i hjemmet. Eksempelvis i form af vægkunst som i bogstaveligste forstand stikker ud fra mængden. Hun elsker nemlig at omgive sig med ting, der har betydning – om det er ting, hun har samlet på sin vej, på rejser eller ting, hun selv har formet.
Kreativt karriereskift
I 10 år arbejdede Tine som indretter for Ikea og rejste en del. Én af de forretningsrejser bød på en tur til et japansk keramikmarked, og det satte gang i noget.
– Det kickstartede en drøm. Jeg var 42 år på dét tidspunkt, og jeg tænkte, at det var nu, jeg skulle kaste mig ud i det, hvis jeg skulle starte et nyt kapitel af mit liv, husker hun.
Resultatet blev, at Tine åbnede butikken Klay Copenhagen på Islands Brygge, der er fyldt med importeret keramik og kunsthåndværk. Sideløbende tog hun et aftenkursus i keramik.
– Jeg måtte vide noget mere om processen, teksturerne og mærke det med egne hænder, siger Tine.
Men hun blev grebet af at arbejde med leret, og da butikken åbnede efter corona-nedlukning, var det i nye, større lokaler med plads til drejeskive og ovn i den ene ende. I dag er mindst halvdelen af keramikgenstandene i butikken så vel som i hendes hjem fra egen drejeskive.
– Uden corona er jeg ikke sikker på, at jeg havde solgt min egen keramik i dag. Det kræver mange timers dygtiggørelse og fordybelse i leret. Og med den første nedlukning fik jeg en masse tid foræret til netop den fordybelse, fortæller Tine.
I parrets lejlighed bor også nogle af hendes første forsøg på vaser og vægophæng, og selv om de ikke alle kom i produktion, har Tine et særligt forhold til dem.
– Jeg kan godt lide at blive mindet om, at dét her var mit forsøg. Processen er værd at gemme på og vise frem, fordi det er en del af min rejse, siger hun.
PÅ BILLEDET Tines fascination af kunsthåndværk brænder igennem i stuen, hvor små blå glimt har sneget sig ind. Sofaen og gulvtæppet er fra Ikea, mens det ternede pudebetræk er hjemmesyet og sofabordet lavet af hendes onkel.
© Styling: Rikke Graff Juel, Foto: Anitta Behrendt