HER BOR Lærke Victoria Plougmann (25), Sales Advisor hos By Malene Birger.
HVOR Lærke bor i en 2-værelses lejlighed på 67 kvadratmeter på Amager.
LÆS MERE Følg Lærkes farverige univers på @laerke_victoria.
Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserHER BOR Lærke Victoria Plougmann (25), Sales Advisor hos By Malene Birger.
HVOR Lærke bor i en 2-værelses lejlighed på 67 kvadratmeter på Amager.
LÆS MERE Følg Lærkes farverige univers på @laerke_victoria.
Du kan ikke undgå at trække på smilebåndet, når du træder ind i Lærke Victoria Plougmanns lejlighed, for der er fuld knald på farverne, de finurlige detaljer og ikke mindst personligheden på de 67 kvadratmeter på Amager.
– Mange udbryder: Hold da op, det var da voldsomt, når de ser lejligheden første gang, men farver giver mig energi og gør mig glad. Jeg elsker kitch, det fiktive og det lidt barnlige, siger hun.
Lærke overtog lejligheden i 2020, og efter at have boet på forskellige værelser i mange år havde hun for første gang en hel lejlighed, som hun kunne gøre til sit hjem. Og det har hun gjort.
– Min stil er farverig, skør og vild, så det er fedt at have helt frie tøjler uden at skulle tage hensyn til andre. Lejligheden har været et helt blankt lærred, hvor jeg har kunnet gøre lige præcis det, der gør mig glad, fortæller hun.
I starten prøvede Lærke at skabe en form for rød tråd i indretning og farveholdningen, men efterhånden som der kom flere og flere ting til, blev farverne den røde tråd i sig selv.
– Hver eneste ting i min lejlighed er noget, jeg er blevet forelsket i. Derfor kan jeg ikke undgå at komme i godt humør, når jeg kigger rundt, siger hun.
Det er ikke kun farven på væggene, Lærke har leget med. I spisestuen har hun sat gardiner i forskellige farver sammen til en farvestrålende regnbue. Ligesom hun har lavet de to flisesofaborde sammen med sin far, en gulduro sammen med sin mor, og så har hun selv kreeret de finurlige papmache-frugter, der pynter i stuen.
– Jeg så en kunstner på instagram, der lavede ting i papmache, og tænkte: Gud hvor sjovt. Og så gik jeg i gang. Jeg vidste ikke helt, hvad det skulle være i starten, men pludselig stod jeg med et jordbær. Og så lavede jeg også en banan, en appelsin og et kirsebær. Jeg elsker kreative projekter og er i gang med en ærtebælg til gangen, fortæller hun.
Badeværelset er det eneste rum i lejligheden, der stadig er hvidt.
– Jeg lod det være for at se, om det var okay med et mere neutralt rum, men det går ikke. Jeg tror, jeg vil lave det gult, det er den eneste farve, jeg mangler, siger Lærke.
Derudover drømmer hun om at male panelerne og de franske døre og måske bygge et nyt spisebord.
– Jeg ved godt, at min stil ikke er alles kop te, men jeg finder ro i kaos. Jeg har det bedst, når der er glade farver og tossede ting omkring mig. Et hjem er jo personligt, og det vigtigste er, at man har det godt i det selv – og det har jeg, fortæller Lærke.
PÅ BILLEDET Lærke elsker farverig kunst, og billedvæggen rummer blandt andet plakater fra Astrid Wilson, Louise Dransfeldt og FindersKeepers. XL-bærrene i papmache på gulvet har Lærke selv lavet.
Galleriet fortsætter efter annoncen
– Stuen er mit yndlingsrum, det er her, jeg opholder mig mest, og den rummer så mange af mine yndlingsting.
PÅ BILLEDET Sofaen er fra Sofacompany, puderne fra Nomess og gulvtæppet fra Poppykalas, mens de to sofaborde og uroen i loftet er nogle af Lærkes diy-projekter.
VÆGFARVE Benguela1C fra Røverkøb.
Giv billedvæggen liv med ting i runde, organiske former, der bryder de mange firkantede rammer. Overvej også at male rammerne i funky farver for en mere personlig stil.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Kan du ikke finde de møbler, du drømmer om? Byg dem selv, lav fx dine egne sofaborde med farverige fliser som Lærke.
Kunst er andet end plakater, litografier og fotokunst. Snup Lærkes idé, og skab et unikt look med dine egne værker i papmache og skrappe kulører.
Galleriet fortsætter efter annoncen
– Mine regnbuegardiner er noget af det, jeg er allergladest for. Når solen skinner, bliver lyset reflekteret så flot, og når det er gråt udenfor, har jeg stadig min regnbue indenfor. Det er ren farveterapi.
PÅ BILLEDET Den stribede spisebordslampe er fra Stilleben, spisebordet fra Hay og stolene designet af Nanna Ditzel. Ved siden af Hay-reolen pynter et blomsterprint fra Poppykalas.
Gardinerne er fra Ikea og sammensat af flere forskellige modeller. På bordet står en vase fra Hay og en kop fra Duralex.
Galleriet fortsætter efter annoncen
De franske døre fører ud i Lærkes grønne gang. Planen er, at de på et tidspunkt også skal have en fin farve. Det gule bord er fra Hay og vasen et genbrugsfund.
IDÈ Leg med kontraster både mellem farver, former og materialer – det giver dit hjem ekstra liv og dynamik.
Galleriet fortsætter efter annoncen
1. Hvis du ønsker knald på farverne, så glem den røde tråd, og lad farverne tale for sig selv. En ny farve på væggen kan ændre et rum fuldstændig.
2. Spring ud i de vilde idéer – også selv om de virker lidt tossede.
3. Tag dig tid til at gå på skattejagt efter finurlige, farverige ting til din indretning – eller lav dem selv.
Farverne i soveværelset er inspireret af en solopgang. Sengen er fra Jysk, mens den store, dekorative blomstersky i loftet er fra Holly Flower Studio.
VÆGFARVE Palermo3B fra Røverkøb.
Galleriet fortsætter efter annoncen
IDÈ Hvem siger, at blomster skal stå i en vase? Skab liv i soveværelset med en skulpturel og farverig sky af evighedsblomster.
Lærkes soveværelse er lige så farverigt som resten af hjemmet. De stribede pyntepuder er fra Hay, det stribede Hübsch-sengetøj købt hos Hyglig.dk og det lilla i Magasin. De to kunstværker på væggen er fra Poppykalas.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Skab wauw-effekt med et fund, et kunstværk, en lampe eller noget helt fjerde, der skiller sig markant ud.
Stolen i soveværelset er et genbrugsfund, mens den blå vase er fra Kähler.
Galleriet fortsætter efter annoncen
I vinduet står opbevaringskasser fra Hay og glaskrukker fra Hyglig.dk.
Lejlighedens køkken er malet lyseblåt, det får virkelig de hvide fliser til at stå frem. Den hvide lampe fra Holmegaard.
VÆGFARVE Karibik1C fra Røverkøb.
Galleriet fortsætter efter annoncen
De farverige dåser er fra Hay.
Plantegning.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere