Kom indenfor hos sangeren Mads Langer i herskabslejligheden på Frederiksberg
Sildebensparket, messing og snedkerkøkken.
Den succesfulde sanger og sangskriver, Mads Langer, har sat sin store herskabslejlighed til salg.
Det gjorde han tilbage i december og mon ikke, den smukke hybel nok skal blive solgt. Det er i hvert fald ikke indretningen, der kommer til at spænde ben for noget.
BILLEDE Køkkenet er lavet af Køkkensnedkeren af en 100 år gammel ladeport fra Østrig.

Lejligheden er nyrenoveret ifølge mægleren Danbolig - Holm & Hauberg i Valby. Der er kræset for hver en detalje ifølge beskrivelsen af de i alt 214 kvadratmeter, der har lysindfald fra intet mindre end tre hjørner og udsigt til den lille parisiske perle Værnedamsvej og søerne.
BILLEDE Lejligheden består blandt andet af et stort køkkenalrum.


Lejligheden har tre sammenhængende stuer med sildebensparket.




Badeværelserne og køkkenet er renoveret med lækre materialer. Hårde hvidevarer fra Gaggenau, håndmalede klinker fra Made A Mano, Vola armaturer og brusere i messing.


I soveværelset kommer de nye ejere heller ikke til at mangle noget. Her er indbyggede skabe fra gulv til loft på begge sider.
