Hvilket er dit mest likede motiv?
– Vores stue med den bolsjestribede lampe, skarpt forfulgt af badeværelset med det gule loft. Det gule loft er også det absolut mest gemte motiv. Jeg tænker, at det er fordi, det er en relativt nem lille idé, som har stor effekt.
Har du selv et favoritmotiv?
– Når Instagram og interiør er din hobby, så er godt lys din bedste ven, og derfor er de lyseblå stuer, der hvor jeg bedst kan lege med vinkler og styling.
Hvad tænker du over, når du fotograferer dit hjem til Instagram?
– Variation. Man vil jo gerne blive ved med at være relevant og interessant for dem, der følger med. Hel- digvis kommer fornyelsen helt naturligt - da jeg både med og uden Instagram er den rastløse indretnings- type, som altid har et nyt, lille projekt i ærmet.
Hvor meget tid bruger du på din profil?
– Det er svært at sige. Instagram er en tidsrøver, men det svarer nok til et godt lille fritidsjob på 10-15 timer om ugen, når jeg både skal style, fotografere, redigere, svare på beskeder og kommentarer, og så generelt holde sig opdateret og selv blive inspireret.
Hvor mange billeder tager du for det ene, der kommer på Instagram?
– Jeg tager nok 15-20 stykker, redigerer to-tre stykker og vælger så et endeligt.
Hvordan ser der ud i dit hjem uden for profilen?
– Den kedelige, sande historie er, at jeg faktisk slap- per allerbedst af, når her er rent og ryddeligt. Men jeg øver mig i at rydde lidt mindre op, for jeg synes også, det er dejligt befriende, når jeg besøger ven- ner, som er lidt mere laissez faire med den slags.
Hvilke profiler er dine egne favoritter til at få boliginspiration?
– @idestrup, @cathdelichtenberg og @celinehallas gør det altid så smukt. Men finske @maiju_saw, @sedselroug og @tanjagotthardsen har også alle tre inspireret mig på hver deres måde.
PÅ BILLEDET Den store plakat af kunstneren Josep Guinovart er fundet på et lopparmarked, mens litografiet er af Farshad Farzankia. Sofaen fra Eilersen er købt brugt. Marmorbordet er fra Fritz Hansen, mens stolen er fra et slovensk mærke, Rex Kralj, som parret faldt over ved et tilfælde. Pudebetrækkene er fra H&M Home. Lige nu leder Sofie Amalie efter noget blåt til stuen.
© Anitta Behrendt, styling Julie Løwenstein