Michaels fornemmelse for farver
Når Michael maler en reol postkasserød, så den spejler sig i den komplementære grønne farve i rummet bagved, eller lader en teaktræssofa fra 60’erne forme indtrykket af stuen, er det med afsæt i en kærlighed til Bauhaus-bevægelsen og dens funktionelle bevidsthed. Og den samme tankegang bruger han, når han indretter sit lillebitte køkken, der kun rummer det allermest basale.
– Jeg er opdraget med en filosofi om, at genstande skal have en funktion, og jeg holder selv af at bo og omgive mig med ting, der har den dna som grundlæggende værdi. Om det er nyt eller fra 1930’erne er mindre vigtigt – det er udtrykket, der skal ramme mig, fortæller han.
Michaels lejlighed er med sine 74 kvadratmeter uhyre velproportioneret, og de få rum byder på flere billedlige oplevelser og funktioner, end man normalt finder på samme areal. Central er spisestuen, der ligger i forbindelse med både køkken, dagligstue og soveværelse. Gulvene er højglanslakerede med gammeldags Tonkinlak. Farver i rummene, og særligt brugen af komplementærfarver, er reglen snarere end undtagelsen, fx med de iøjnefaldende spots i det gul-blå soveværelse og i den rød-grønne spisestue.
Sikkert, modigt og helt unikt
Når boligen alligevel er så personlig og så særlig, skyldes det, at Michael tør bryde med den sikre stil og tilføre den et spændende miks af kunst og unikaobjekter. Han har fx placeret Helle Mardahls organiske glasskulpturer side om side med et Eiffeltårn, der er købt i en souvenirbutik i Paris, og han bruger auktionsfund til at afstemme udtrykket. På væggen over sofaen hænger et stort portræt af hans mormor i guldramme side om side med geometrisk kunst og sam- tidsværker. På gulvene står indrammede litografier som på et galleri.
– Man forbinder ofte funktionalismen med praktiske løsninger, hvor intet overflødigt blander sig i designet. Jeg synes, at den fortolkning er lidt snæver. At lege med farveflader og et utal af former var også en del af funktionalismen. Dét element er grundstenen i min stil, der med tiden er blevet præget af kunst og skæve objekter, som slører den arkitektoniske etikette, men også skaber mit helt personlige udtryk, siger han.
BILLEDE På den hvide væg til venstre hænger en tegning af den tyske kunstner Fabian Treiber samt en collage af Karl Monies. På den blå væg hænger et værk af Mathias Malling Mortensen. Den skulpturelle lampe er et unika, som Michael har fået lavet af designer og lampemager Brian Kirk.
