HER BOR Lina Gaihede Tannous (28), studerende på CBS, Peter Tveskov (30), studerende på Det Kongelige Akademi, og deres to børn Ilja (2) og Eva (10 mdr).
HVOR Familien bor i en kvistlejlighed på 69 kvadratmeter på Nørrebro i København.
Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserHER BOR Lina Gaihede Tannous (28), studerende på CBS, Peter Tveskov (30), studerende på Det Kongelige Akademi, og deres to børn Ilja (2) og Eva (10 mdr).
HVOR Familien bor i en kvistlejlighed på 69 kvadratmeter på Nørrebro i København.
Plantegning.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Personlig indretning, stil og stemning kræver ikke nødvendigvis mange kvadratmeter. Det er Lina Gaihede Tannous og Peter Tveskovs lejlighed på Nørrebro et godt eksempel på.
Parret bor i en blot 69 kvadrameter stor kvistlejlighed med skrå vægge sammen med deres to døtre.
Lina og Peter er begge studerende, og det begrænsede budget betyder, at de har måttet tænke ud af boksen for ikke at gå på kompromis med indretningen. Èn ting i indretningen er parret nemlig helt enige om: De er ikke ligeglade. Derfor måtte der også mange forsøg til, før de fandt de rigtige farver til væggene.
– Jeg har malet væggene i mange forskellige nuancer, og vi blev utrolig hurtigt trætte af dem alle. Men så foreslog Peter, at vi malede væggene i en sart grå, og det har jeg ikke fortrudt et sekund, siger Lina.
– Den sarte grå giver et spillerum til alle de kunstværker, der hænger på væggen. På den måde får værkerne lov til at spille sammen og træde mere frem i rummet og indtage det, end hvis de hang på en farvet væg, fortæller Peter.
Parret ville samtidig gerne fremhæve den huleagtige stemning i lejligheden, derfor har de malet loftet i badeværelse og køkken. På sigt vil de også gerne male lofterne i resten af lejligheden.
– Når du maler vægge og loft i samme farve, så skaber det en illusion af et større rum, og vores køkken er ikke særlig stort, men Peter bruger meget tid i køkkenet med børnene, siger Lina.
Parret går begge op i at finde kunst, som skaber stemning, mening og ikke mindst en rød tråd i hjemmet. Kunsten i lejligheden er derfor en blanding af ting lavet af venner og familie, finurlige fund og dyrere værker, som parret har sparet op til. Et værk, både Lina og Peter er meget glade for, er værket Lumiere Bricoleur, som hænger over børnebænken i stuen.
– Værket er én stor sansestemning, det har en dejlig aura og skaber en god atmosfære omkring sig, siger Peter.
Værket har parret købt af en af Linas bekendte.
– Generelt finder jeg en stor inspiration i kunst, der er lavet af venner og bekendte, og så elsker jeg at kende dem, jeg har værker hængende af. Det skaber en samhørighed i forståelsen og fornemmelsen af værket for mig, siger Lina.
For parret er noget af det vigtigste i god indretning, at du føler dig hjemme – at tingene har værdi og betyder noget for dig, og derfor har de en særlig shoppingregel, når det kommer til interiør.
– Hvis du ser noget, du godt kan lide: så køb det! Især på ferier. Det er her, du virkelig kan skabe minder. Vi har så ofte fortrudt køb, vi ikke gjorde på ferier, så nu køber vi det, vi ser, og så finder vi en løsning, siger Peter.
PÅ BILLEDET Parret har malet bordpladen på spisebordet fra Jysk for at give det et personligt look, mens de røde spisebordsstole er et vintagefund, reolerne fra Trævarefabrikernes Udsalg og Hans Bølling-pendlen købt brugt på Dba.dk.
IDÈ Skab sammenhæng ved at lade en farve gå igen i både møbler og kunst.
IDÈ Skab en personlig billedvæg med et miks af nyt, gammelt og kunst lavet af venner og bekendte.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Lysestagen er fra Skultuna og bordlampen et vintagefund med skærm fra Mo Lamps, mens den store vase er fra File under Pop og de små vaser vintage og klassikere.
Lavastenspladerne på spisebordet er fra File under Pop, muslingefadet et loppefund og lysestagen lavet af Emma Heegaard. Den kulørte kop er fra Hay og den lyse kop købt i Japan.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Sofaen er fyldt med puder, som Linas mor har broderet, mens sofabordet er fra Ikea og rispapirslampen i hjørnet købt på en af parrets rejser til Japan.
· Mal gerne alle vægge i et rum i samme farve. Det skaber helhed og ro og giver rummet en dybde og stemning, som du ellers ikke opnår.
· Skab en huleagtig stemning ved at male loftet i en smuk fave, som parret har gjort på badeværelset og i køkkenet.
· Giv eventuelt vægge og loft samme farve, det skaber en illusion af et større rum.
· Skab sammenhæng og samspil mellem billederne på dine billedvæg ved at male rammerne i tematiske farver. Det er en nem løsning, der giver et personligt udtryk.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Billedet fra Lumiere Bricoleur er et af parrets yndlingsværker. Gulvlampen er fra Made By Hand og børneslagbænken bygget af Peters tipoldefar.
Der er leget med farverne i entréen. Vægfarven hedder Pink Champagne, loftsfarven Moss og farven på den blå dørkarm Electric indigo. De er alle fra File under Pop.
Galleriet fortsætter efter annoncen
– Køkkenet! Jeg elsker alt mit køkkengrej, og så elsker jeg at lære børnene om mad og lade dem smage og dufte. Det er et rum, jeg virkelig føler er mit domæne, og det er meget rart, når nu lejligheden har været Linas altid.
PÅ BILLEDET Bagvæggen i køkkenet er malet en sart gul, mens resten af væggene og loftet har en sart blå nuance, som matcher køkkenet fra Ikea.
LOFTSFARVE Pale Blue Smile fra File Under Pop.
VÆGFARVE Mellow Yellow fra File Under Pop.
Skålene og metaldåsen er alle vintagefund, mens den lille æske er købt på et loppemarked i Japan, skærebrættet fra Hay og fliserne fra File under Pop.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Parret har selv malet det lille skab i køkkenet indvendigt med farven Electric indigo fra File under Pop. Glassene er fra Murano, Ikea og loppefund fra Paris, mens kopperne er et miks af Peter Shire, Hay, vintage og rejseguld.
- Er du træt af det, du har, men ikke råd til at købe nyt? Giv det en makeover. Slib og mal, så tingene får nyt liv.
PÅ BILLEDET Sengetøjet og sengetæppet er begge fra Hay, mens AJ-væglampen er fra Louis Poulsen og puderne fra Craft Sisters og Zara Home.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Døtrene Ilja på to år og Eva på 10 måneder deler værelse. Sengen er fra Juno og gyngehesten fra Trævarefabrikernes Udsalg, mens de mange farverige puder og tæpper er vintagefund.
“Køb legetøj, der er godt, men stadig visuelt og farvemæssigt smukt, så det tilføjer rummet liv og taktilitet – ikke rod, kaos og ødelæggelse. Det er noget, vi virkelig har tænkt over med vores få kvadratmeter,” fortæller Lina. Den japanske papirfisk er fra OHayo og billedet er lavet af David Shrigley.
Galleriet fortsætter efter annoncen
– Børneværelset! Jeg elsker det rum. Det giver mig en ro at vide, at børnene har et rum, som er 100 procent dedikeret til dem, deres leg og fantasi. Og så er det et rum, der skaber glæde, men også ro med alt det bløde, farverne og taktiliteten i rummet.
PÅ BILLEDET Kunsten på børneværelset er blandt andet lavet af Linas mor og kusine. Sky-lampen er købt hos Super Carla, mens den lille, orange dukkeseng er et vintagefund.
For at få familiens lille badeværelse til at virke lidt større, har parret malet vægge og loft i samme sarte tone. Plakaten af Louise Bourgeois er købt i Stockholm.
VÆG- OG LOFTSFARVE Cream fra File under Pop.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere