Smukke, buede vinduer, original stuk, fritlagte bjælker, krummelurer og skråvægge.
Liva Tholstrups to-værelses lejlighed emmer i sig selv af personlighed, men med hendes veludførte DIY-løsninger og genbrugsfund, når personlighedsfaktoren et helt nyt niveau.
Hendes kæreste har selv bygget de fineste radiatorskjulere, på billedvæggen hænger kunst, Liva selv har malet, og i sofaen er hjemmesyede puder med stof fra rejser i Asien.
Sat sammen med designklassikere og rolige nuancer, er Livas og kærestens hjem et sandt mekka af skønne sager, som hun deler på hendes profil @livatholstrup. Vi er vilde med det, og derfor er hun ugens Instafavorit.

Liva Tholstrup er 25 år og arbejder som sygeplejerske. Hun bor på Frederiksbjerg i Aarhus i en lejlighed på 63 kvadratmeter sammen med hendes kæreste.
© @livatholstrupBeskriv din indretningsstil med 3 ord:
- Min stil er skandinavisk, klassisk og personlig ikke mindst.
- Jeg elsker mikset mellem nyt og gammelt, for på den måde at skabe en personlig indretning. Jeg har en svaghed for dansk design, særligt med naturmaterialer.
Hvad er din indretningsstrategi?
- Jeg lader mig inspirere meget på Instagram, magasiner og Pinterest, men forsøger at samle inspiration over længere tid for at foretage mere velovervejede beslutninger, som jeg bliver gladere for i længden, og dermed ikke bare følger en trend.
Hvordan fik du din nuværende bolig?
- Min far ejer lejligheden. Den blev købt i sommeren 2016, og jeg har boet her lige siden.

Vitrineskabet og spisebordet, som er fra Haslev Møbelsnedkeri, har Liva købt på DBA.
© @livatholstrup
Gardiner er fra Ikea, væglampe fra Gubi. pendel fra Le Klint, reol fra Montana, stol fra Fritz Hansen og sengetøj fra H&M Home.
© @livatholstrup
Radiatorskjuleren har Livas kæreste bygget, mens væglampen er fra Le Klint, sofaen fra Ilva, og sofabordet og gardinerne fra Ikea.
© @livatholstrup
Bordet er dækket med servietter fra Aiayu, glas fra Stilleben og kande fra Notre Nóm.
© @livatholstrupSe nomineret til juni måneds Instafavorit: Sussie Frank
Hvad har været den største indretningsudfordring - og hvordan har du løst den?
- At udnytte pladsen maksimalt i en to-værelses hjørnelejlighed på 63 m2, der har en del skæve detaljer, som kræver kreativitet. Blandt andet buede vinduer, skråvæg i stuen samt bjælker. Det er lykkedes ved at forholde sig til alt, hvad der er i hjemmet og ikke have noget overflødigt.
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
- Loppefund og ting købt på rejser. Blandt andet hjemmesyede puder med stof fra Sydøstasien og keramik fra Vietnam. Derudover glas og finurlige genbrugsfund fra loppebutikker og -markeder i DK. Desuden har jeg lavet en del af vores billeder på billedvæggen.
Hvilket møbel er du gladest for?
- Jeg tror, at det må være vores hjemmebyggede radiatorskjulere til både soveværelse samt stue. Dem er jeg lidt stolt af, selvom det primært er min kæreste, der har stået for tilblivelsen af dem.

Pendel er fra Le Klint.
© @livatholstrup
Liva har købt en masse keramik i Japan, som er mikset med dansk design, f.eks. Royal Copenhagen.
© @livatholstrup

De hjemmebyggede radiatorskjulere er det item i lejligheden, som Liva er gladest for.
© @livatholstrup
Liva har selv syet puderne med stof, hun har købt på rejser i Asien. Skålen er fra Nørr & Leo Studio og glas fra Stilleben.
© @livatholstrup
Liva har lavet størstedelen af billederne på billedvæggen selv, bortset fra et fra Botanisk Have og et fra Aage Sikker Hansen. Lampen er fra Jysk og vasen fra Dorte Kristoffersen.
© @livatholstrup
SE OGSÅ Tidligere nominerede til juni måneds Instafavorit @Rumster__dk HER
Hvilket spot i dit hjem er dit favorit?
- Soveværelset! Elsker de originale herskabelige detaljer, den rolige farve og særligt om morgenen, når lyset strømmer ind af det store buede vindue gennem gardinet og kaster skygger ind på væggen.
Hvad får du flest kommentarer for om din indretning på Instagram?
- Det er også soveværelset på grund af de fine detaljer med original stuk, gamle trædøre med udskæringer samt buede og runde vinduer.
Hvor meget bruger du på boligrelaterede køb om måneden?
- Det varierer meget og kommer lidt i perioder. Det er tit, når vi har ekstra tid, at vi begynder at få tanker om udskiftning af ting, omrokering eller tilføjelse af nye ting. Men et skøn ville være 1500-2000 kr om måneden i gennemsnit.
Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?
- Vi har lige købt nye sengeborde fra Montana, som vi afventer at modtage.

Den lille kommode fra Trævarerfabrikkens Udsalg har Liva malet og bruger som sengebord. Væglampen er fra Gubi.
© @livatholstrup
Stol fra Carl Hansen&Søn og lampe fra Verner Panton.
© @livatholstrup
Overalt i lejligheden er det originale stuk bevaret. Pendlen er fra Le Klint.
© @livatholstrup
Loungestol fra Carl Hansen & Søn, hjemmesyet pude med stof fra Stof&Stil, kop fra Burnt&Glazed og vase fra Dorte Kristoffersen.
© @livatholstrup

Vasen er fra Leo Enna og købt på DBA.
© @livatholstrupSe nomineret til juni måneds Instafavorit her: @Londogmussehuset
Hvad er det bedste tip, du har fået eller læst om indretning?
- At det kan betale sig at spare sammen til den dyrere løsning og foretage velovervejede køb, da disse ofte holder evigt pga. kvaliteten. Man fortryder sjældent disse køb og på den måde, bevæger man sig væk fra skift-ud-kulturen, hvor man køber billigere og oftere.
Hvis du skulle bytte hjem med en anden, hvem skulle det så være?
- Husetpåfrederiksberg bor fantastisk. Jeg ville elske at skifte vores lejlighed ud med sådan et skønt rækkehus som deres - med den fineste terrasse og have. Sussie Frank bor også fantastisk smukt.
Hvad er det næste du drømmer om at gøre eller købe til hjemmet?
- Jeg drømmer om at bygge et vitrineskab selv. Jeg har set flere guides på Instagram, hvor folk har bygget deres eget ud af gamle forsatsvinduer, og derefter vil jeg male det i en fin farve. Det synes jeg, kunne være et hyggeligt sommerprojekt.

Liva har betrukket en Ikea-taburet med pladevat og stof fra Stof & Stil. Skabet er fra Ikea, lampen er loppefund og lysestagen fra ByLassen.
© @livatholstrup

Kommoden er fra Ikea og malet i Blushing Peach fra Jotun, lampe og spejl er loppefund, sten med bambusflet er fra Bungalow og de tørrede blomster er købt hos Fabrek.
© @livatholstrup