Luksus i to etager
Småt er godt. Se selv, hvordan familien Kurdahl-Nielsen har fået plads til fire personer i deres etværelses-lejlighed.
'Hvis man ikke taber kæben over den katedrallignende stue med fem meter til loftet, gør man det bestemt over udsigten. Fra den arkitekttegnede lejlighed på 96 kvadrat- meter kan man nemlig se langt ud over Ørestads stepper. Rigtig langt. Udsigten var også det springende punkt for designer Camilla Kurdahl og hendes mand, Henrik Nielsen, da de købte lejligheden i V-huset, tegnet af arkitekt Bjarke Ingels. „Udsigten betyder alt. Vi nyder lyset og naturens skiften. Det gør et eller andet godt ved ens sind, at der er så meget, øjet kan se på,“ siger
Camilla.
Inden Camilla og Henrik besluttede sig for at investere i lejligheden, måtte de først tegne og regne på, om der var plads til to børneværelser. Parret er selv kommet på den kreative løsning med de to værelser oven på hinanden. Maleriet ved trappen er malet af Camilla.

Camilla og Henrik har været fantastiske til at tænke i kreative løsninger. Her er det for eksempel tre hænder med hvert sit udtryk. Hænderne er designet af Harry Allen og købt på happyrocket.com.

Den kreative væg i stuen med både ur, Camillas malerier og anden kunst. Uret er fra Museum of Modern Art i New York, og skænken er fra David Design. Den blå fugl på skænken er fra Søholm Keramik og lavet af Gerd Hiort Petersen. Stolen er ‘Canada’ fra Fritz Hansen og et af de bedre loppefund, som det heldige par fik for sølle 250 kr.

Stuens store vinduespartier giver familien en betagende udsigt over Amager. Henrik er på vej op til parrets soveværelse. Sofaen er fra Ikea, sofaborde fra Designer Zoo, og den store gulvlampe ‘Artemide Mega’ er fra skapetze.com.

En kedelig radiator bliver pludselig spændende at gå på opdagelse i, når man som Camilla placerer små kunstværker og figurer på toppen. Ved siden af står figuren ‘Nina på Kuglen’ af Kai Nielsen.

Fra trappen op til soveværelset er der overblik over det meste af stuen og væggen en række af Camilla og Henriks kunstværker.

Da en helt rigtige bogreol endnu ikke er fundet, er alle parrets bøger enndt som spantan installation under trappen - en overraskende, dekorativ løsning.

Solvejs farvestrålende værelse med den gule reol fra Ikea. Sættekassen er en gave, sommerfugle-guirlanden kan købes på festtema.dk, og barnevognen i flet er et loppefund.

Busters værelse med indrammet plakat fra Ikea, bilen og anhængeren er designet af Wolfgang Sirch. Bilen hedder Max, og anhængeren hedder Lorette.
