Min lille loftlejlighed
Mette Sofia Skøtts skæve loftlejlighed med kun ét rum er på alle måder lillebitte, men hun har alligevel fået plads til både hygge, arbejdsplads og gæster ved at tænke i smarte løsninger og små oaser.
Mit lille loft skærmer mig lidt mod byen, som jeg helt sikkert elsker, men som også trænger sig sådan på, at jeg indimellem bliver lidt træt. Så har jeg brug for bare at sidde her i hulen og summe over tingene, og det er den her lejlighed perfekt til,“ siger Mette Sofia Skøtt om sit hjem på Nørrebro i København.
Og her ér hule-agtigt småt! Kun 45 kvadratmeter fordelt på ét rum, toilet og en mini-gang – og samtidig med så lavt til loftet, at her fx ikke kan danses hoppedans. Derfor bor Mette her også alene, for en høj mand kan godt føle sig lidt indeklemt på loftet. Så når hun og kæresten engang rykker sammen, må det blive et andet sted, for han kan næsten pudse loftet med den øverste del af hovedet. Men alt det betød ingenting, da Mette Sofia Skøtt fandt lejligheden, og der skulle skrives under på købsaftalen på den lille hule:
„Jeg faldt også for, at lejligheden ikke er spor firkantet, men er skæv og kringlet, og jeg kunne bare se, at her kunne blive så hyggeligt og rart med lidt arbejde. Samtidig arbejder jeg som journalist på freelancebasis, så pris betød også meget, og lejligheden var megabillig.“
Der skulle altså gøres en del, før loftet gik fra upersonligt og upraktisk til et hjem, hvor der rent faktisk var plads til at leve. Før stod der vægge i rummet, som skær- mede for lyset, men de blev revet ned, og nu strømmer lyset ind fra morgen til sen aften, og det er det bedste ved hele lejligheden. „Det er livseliksir. Lys er det vigtigste i min verden, og det får jeg masser af her, og netop derfor har jeg heller ikke gardiner eller andet, der kan holde det ude.“
Men sådan en lejlighed sætter jo ikke sig selv i stand – og det var heller ikke Mette Sofia, der gjorde det hele selv ...
„Jeg er nødt til at indrømme, at her ikke så så- dan ud, hvis ikke mændene i mit liv – min far, svoger og kæreste – havde knoklet og hjulpet mig. Så jeg skylder dem vist en tjeneste, igen, igen, for det sker hver gang, jeg flytter – og det gør jeg tit. Så hidkalder jeg dem, og de må knokle.“
Så mændene kom, rev to vægge ned, pudsede dem, der var tilbage, og så blev der malet både vægge og gulve, lavet en ekstra bordplade i det lille mini-køkken og bygget en skal i OSB-plader rundt om sengen.
„Sengen blev pakket lidt ind, fordi lejligheden er en etværelses, og selve sovehjørnet er i samme ende som køkkenet. Mit køkken er jo lillebitte, men jeg kan sagtens lave mad her. Og så henter jeg også tit noget eller spiser ude. Det er jo Nørrebro, så det er ret nemt.“
Selv om ude er godt for Nørrebro-boen, så er der også masser af plads til at hygge hjemme, for her er mange små oaser og hyggepladser i rummet. Og også plads til gæster.
I den ene ende af lejligheden har Mette Sofia fået plads til en fin, lille arbejdsplads. Skrivebordet er en gammel fyrretræsplade malet i sort med bukkeben fra Ikea, og sto- lene er fundet til storskrald. Arbejdslampen er en gave fra kæresten, som har købt den på et marked, og det sorte anretterbord er et arvestykke.
„Her er jo både spiseplads og et skrivebord, hvor jeg kan arbejde, og så har jeg en lille sofa, hvor man sagtens kan slænge sig, og så står jeg som regel i køkkenet og drikker morgenkaffe, imens jeg kig- ger ud på verden. Her er plads til det hele. Det kræver bare lidt omtanke, og at jeg rydder meget op. Ingen tøjbunker eller løse sokker her!“
Lejligheden er indrettet i zoner, så der er blevet plads til det hele. De grå lockerskabe er Mette Sofias klædeskabe, og over for dem er spiseafdelingen. For enden ses sengen og det lille køkken. Mette Sofia fandt lockerskabene på Den Blå Avis, og de har stadig navneskilte på fra dengang, de blev brugt som omklædningsskabe, så man kan som fin detalje se, at de engang har tilhørt Solvej og Jette.
Mette Sofia er meget bevidst om, at hendes møbler skal passe sammen, når hun køber dem, da hun jo ikke bare kan flytte dem ind i et andet rum, hvis det ikke helt spiller. Samtidig går hun efter små møbler, som er runde i formen, da de får rummet til at virke større. Lampekæden om bjælken er fra Dora, Wegners ‘Y-stole’ og genbrugsstole står ved bordet, reolkasserne er fra Trævarefabrikernes udsalg.
Den hvide stol ved spisebordet er fundet for mange år siden på en loppestation i Jylland og bordet i en butik, der sælger dødsbo. Sofaen er fra Sofakompagniet, skamlen fra Kartell og bordet fra Hay. På ‘Y-stolen’ ligger et gammelt skind fra et rensdyr, og det giver lidt varme til alle de hvide ting og beskytter stolens fletsæde.
Mette Sofias bedste tips til dig, der også bor (meget) småt · Sørg for, at alting har en plads, så det er nemt at rydde op. Køb eventuelt opbevaringsbokse, som du kan køre ind under sengen, og ellers kan kasser, bokse og kurve sagtens pynte, og så er de praktiske samtidig.
· Fjern alt tapet, især det med mønster, for det fylder ud i rummet. Tag alt væk, og hav i stedet rå vægge. Er væggene af gips eller grimme, så kan du selv pudse dem op, og der findes forskellige muligheder i byggemarkederne alt efter hvilken struktur, du ønsker. Spørg dig frem.
· Vælg møbler, der er små og gerne runde i formerne. Det giver et organisk udtryk og fylder ikke rummet op. Tænk over, at dit møbel gerne må være en pyntegenstand i sig selv, og så skal tingene gerne komplementere hinanden, for du kan ikke bare flytte det ind i et andet rum, hvis ikke det passer sammen.
· Bor du højt oppe, og kan naboerne ikke kigge ind, så overvej, om du kan undvære gardiner. Det får dit lille hjem til at flyde i ét med himlen, og det føles større, end det egentlig er.
Mette Sofia elsker nips, men fordi hun kun har ét rum, så er hun meget opmærksom på, at udtrykket hurtigt kan blive rodet, hvis der er små ting over det hele. Hun samler derfor pyntetingene i opstillinger som fx de mange billeder på reolerne fra Trævarefabrikernes Udsalg. Billederne er enten samlet på rejser, gamle fotografier eller købt hos Bob Noon.
I køkkenet er der ikke meget plads, så her er lavet hylder i osb-plader, og de sørger for, at der trods alt er lidt orden i rummet. Køkkenet har hverken stort køleskab eller ovn. Derfor bruger Mette Sofia en lille miniovn og en flytbar kogeplade, når der skal laves mad, og det fungerer. Men det er ikke et voksenkøkken – som Mette Sofia siger – så der går ikke længe, før hun skal kigge sig om efter noget nyt, og så kan det lille loft sælges videre til en ung studerende, forestiller hun sig. Det er perfekt til én, der lige er flyttet hjemmefra
TIP
Stil dine ting op i små farvesam- mensætninger som her, hvor den blå farve går igen. Det skaber en helhed og får ting, der ikke umiddelbart matcher, til at spille flot sammen.
I et hjørne af stuen står en gammel stol med skind på, som Mette Sofia bruger til sin telefon, bog og andet, når hun sover i sengen ved siden af. Hylden over stolen er et gammelt toiletmøbel, og bøgerne på gulvet er dem, der ikke er plads til i reolerne...
Rammen rundt om sengen er bygget op i OSB-plader og sørger for, at sengen har sin egen lille oase i lejligheden. De grå puder er fra Bolia, og sengetæppet er fra H&M Home.
TIP
Bor du i en etværelses, så tænk over, hvordan du kan placere din seng, så den er lidt afskærmet fra resten af rummet. Byg en ramme udenom, hæng et klæde op eller lav en væg af gamle vinduer... der er mange muligheder.
Mette Sofia samler på meget. Rigtig meget. Det er ikke alt, der kan stå fremme, men hun prøver at samle det, der kan, i små tableauer, som matcher hinanden i udtryk og farve, så der ikke bliver for meget visuelt støj i lejligheden. Som her på et sort anretterbord, hvor de andre ting også er holdt i mørke farver og får liv af et par grønne planter.
Tæt på Mette Sofia Skøtt
Er det ikke frygtelig upraktisk med hvide gulve?
„Bestemt jo. Men alternativet var nogle halvgrimme, blanke gulvbrædder fra et billigt byggemarked. Det kunne jeg ikke holde ud at se på, så de blev hvide, og så støvsuger jeg bare lidt oftere ... det giver vel også lidt ekstra motion.“
Kan man selv bare rive vægge ned, som man lyster?
„Ja og nej, du skal jo ikke rive dem ned, hvis de er bærende, og bor du i en bygning med andre, så kan du ikke altid regne med, at du bare kan gøre, hvad du har lyst til. Jeg gik på byggekontoret på kommunen og fik tegninger af lejligheden, og her fik jeg en god snak om væggene. Men der skulle ikke søges tilladelse eller noget. Det var bare meget rart at være på den sikre side.“
Hvor gemmer du alle dine ting?
„Under sengen ... ej, jeg har mit tøj i de gamle lockerskabe, og så har jeg et skab i gangen, og ellers så tror jeg bare, at det man ser, er det, jeg har.“
Hvordan undgår du, at alt dit nips kommer til at rode?
„Øhm, det ved jeg ikke, om jeg gør. Men lige meget hvor meget jeg prøver at begrænse mig, så er jeg altså en hygge-fims, der skal have mange dimser. Min kæreste siger tit, at jeg har mange pynteting, og det har jeg nok også. Jeg kan bare så godt lide det hele, og meget har jeg arvet fra en oldemor, fået af min farmor og fundet fantastiske steder, så det smider man jo ikke ud. I stedet prøver jeg at lave små opsætninger, hvor jeg samler rodet og håber, at det ikke skæmmer for meget.“
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
„Hvis jeg skulle have gjort noget anderledes, så ville jeg gøre det hele færdigt i første omgang – her er altså en del ting, hvor jeg har tænkt, at det ville jeg ordne senere, men så bliver det bare ikke gjort. Og kunne jeg ændre noget meget stort, så ville jeg rive køkkenet ud og lave soveplads der, og så have køkken i den side, hvor sengen står nu. Det var planen i star- ten, men så droppede jeg det. Det fortryder jeg nu.“
