Beliggenhed. Det allervigtigste, når du vælger bolig, hvis du spørger en ejendomsmægler. Og hvis du spørger Christina og Claus. Efter 13 år er de stadig helt vilde med deres lille by ved Øresund. „Her er lidt klondyke-stemning og en skøn blanding af alle typer mennesker, der dyrker samme store, fælles glæde ved at bo så tæt på vandet.
Og så er alle sådan nogle ‘morgenkåbe og klip- klapper’-typer om sommeren. Og ‘morgenkåbe og gummistøvler’-typer om vinteren. Det elsker vi,“ griner hun. Til gengæld huede de mange små, mørke værel- ser ikke rigtigt familien, der drømte om store, lyse fællesrum. Men parret så et lurende potentiale i de lyse trægulve, stukken i loftet og udsigten over Øresund og havde gå-på-mod til en istandsættelse - én etage ad gangen. Men så opstod problemerne.
Parret har skabt et køkken fyldt med lys, luft og plads. Elementerne i sæbebehandlet eg har Christina og Claus selv tegnet, og fået snedkereret hos Søgaard Møbler, hvor de også har fundet bordpladen i Corian. Gulvtæppet har Christina fundet hos Frisør Lis i Klampenborg, der også sælger boliggrej.
Læs mere og se flere billeder fra den skønne bolig på de næste sider.