3 tips: Sådan indretter du dit sommerhus til udlejning

Drømmer du om at tjene lidt ekstra penge på dit sommerhus, når du ikke selv bruger det? Se her, hvordan du indretter det, så det er nemt at udleje.

Sommerhus der udlejes gennem Novasol
© Foto: NOVASOL

Måske er beslutningen om at udleje dit sommerhus stor. Eller måske har du gjort det så mange gange, at du savner inspiration til, hvordan det kan gøres? Uanset hvad er der to ting, der er vigtige: At du er tryg ved processen, og at både du og potentielle gæster føler sig godt tilpas i boligen.

Begge dele kan NOVASOL hjælpe dig på vej med. Snup her deres tips til at indrette dit sommerhus til udlejning – og bliv klogere på fordelene ved at teame up med et professionelt udlejningsbureau.

Match indretning og behov

Først og fremmest handler det om at sørge for, at huset opfylder de basale behov. Der skal være plads til at sove, spise og slappe af, og opholdszonerne skal matche antallet af gæster. Er der seks sovepladser, skal der også være seks spisepladser.

Tænk også på lysindfaldet, når du indretter dine zoner. Mange nyder at være i sommerhus, fordi det er tæt på naturen. Har du store vinduer, kan du derfor med fordel placere møblerne, så man kan kigge ud og nyde den dejlige fornemmelse af, at inde og ude smelter sammen.

Lej dit sommerhus ud skattefrit for de første 43.200 kr. Lej det ud gennem Novasol
© Foto: NOVASOL

Tilføj et personligt touch

Også små detaljer, som hvad du hænger op på væggene, er med til at gøre dit sommerhus helt unikt. Skyd for eksempel flotte fotos af naturen i området omkring boligen, og sæt dem i ramme, eller gå på opdagelse efter stemningsfulde malerier i de lokale gallerier.

Væggene kan også bruges til hylder, hvor smuk keramik eller fine fund fra strandturen kan få udstillingsplads og være med til at give stedet liv og sjæl.

Pssst .... Vidste du, at du får 25 % rabat på ferieboliger i 19 lande, når du udlejer dit sommerhus gennem NOVASOL? Samtidig får du også adgang til rabatordninger på indkøb og attraktioner i Danmark.

© Novasol

Mix nyt og gammelt

Det behøver ikke at være dyrt at indrette sommerhus. Tværtimod tilfører det noget charme, at boligen er en blanding af nyt og brugt. Skab sammenhæng ved at holde dig til én farvepalet, og mix så forskellige møbler og materialer inden for denne.

Loppefund er fantastiske til at give indretningen personlighed, men pas også på, at ferieboligen ikke bliver afsætningsplads for møbler, der har udtjent værnepligten derhjemme. Tag et aktivt valg om, hvilke du vil hente ind i indretningen, og giv dem pladsen, de fortjener.

Skab et personligt udtryk ved at lege med farverne. Du kan fx male et gammelt møbel i en smuk og frisk nuance.

© Foto: NOVASOL