Barbies Dream House findes i virkeligheden – og du kan overnatte der

Den er god nok. Det er IKKE et dukkehus, men et hus i den virkelige verden! Kom indenfor her.

Barbies Dream House i Malibu
© Airbnb

En fotojournalist fra CBS fik sig noget af en overraskelse, da han fløj over Malibu d. 26. juni.

På ét af områdets dyreste adresser lyste et neonpink palæ op mellem bjergsidens grønne palmetoppe og farvefattige bebyggelse.

Zoom-linsen afslørede, hvad der udefra ligner et vaskeægte “lifesize” Barbie-hus!

Og nu er det bekræftet af holdet bag den kommende Barbie-film og Airbnb: Det er et regulært Barbie Dream House i fuld skala ejet af private, men udlånt til to overnatninger via Airbnb i forbindelse med premieren på Greta Gerwigs Barbie-film.

Howdy, Ken!

Det vanvittige hus blev allerede udlejet første gang i 2019 i forbindelse med Barbies 60 års jubilæum. Men siden har det undergået lidt af en forvandling fra sart babylyserød til hidsig pink på alt fra tag, gulv, møbler og vægge.

Hertil er føjet adskillige ranch-elementer og rulleskøjtereferencer.

Fortællingen er, at det nu er blevet Kens tur til at styre løjerne, mens Barbie er ude og udleve sit film-eventyr.

Det betyder, at soveværelset er indrettet i et funky miks af hot pink og cowboy-detaljer komplet med Barbie-hest og koskind, og garderoben er fyldt med alt, der giver lyst til at udbryde “yeehaw!".

Barbies Dream House i Malibu
© Airbnb

Udenfor er huset komplet med rulleskøjteplads, dj-pult og naturligvis evigheds-pool omkranset af lyserøde kampesten og loungemøbler.

Drømmer du om at tilbringe et døgn i Barbies vilde villa kan du anmode om det fra 17. juli på Airbnb, når der bliver åbnet op for henvendelser.

Overnatningen er gratis, men der udloddes kun to hhv. 21. og 22. juli.

Se billederne fra huset i galleriet herunder:

Barbies Dream House i Malibu

Airbnb

Barbies Dream House i Malibu

Airbnb

Barbies Dream House i Malibu

Airbnb

Barbies Dream House i Malibu

Airbnb

Barbies Dream House i Malibu

Airbnb