Et norsk sommerhus i Danmark
Se sommerhuset, der blev splittet ad i Norge og smukt samlet igen på toppen af en dansk skrænt.
Hvis huset her kunne tale, ville det juble over sit nænsomt renoverede udseende - på norsk. Dets liv begynder nemlig i Oslo, hvor en dansk familie under verdensudstillingen i 1914 falder pladask for det toetagers træhus. Familien køber de 168 kvadratmeter, skiller dem ad og sættter dem sammen igen på en stor grund lige ud til Kattegat i det nordsjællandske Dronningmølle, og i mange år fungerer det som familiens badehus. Men tiderne skifter, og huset ligger øde og forfalder, indtil den nuværende ejer køber det og giver huset den kærlige omgang, det fortjener.
„Jeg er selv vokset op i Dronningmølle og var bare fem år gammel, da jeg første gang forelskede mig i træhuset. Jeg husker tydeligt, at jeg lovede mig selv, at hvis jeg engang fik penge, så ville jeg købe det. Huset lå jo helt perfekt, og så så eventyrligt ud, at det forblændede en lille drengs øjne,“ siger husets lykkelige ejer.
Læs mere og se flere billeder fra det skønne sommerhus på de næste sider.

Ejeren har valgt samme farveskala af lyse, indbydende nuancer i hele huset for at skabe et ensartet resultat.

Den hvide kakkelovn har ejeren selv fundet og fået sat op. Den komfortable lænestol er fra Bo-Tikken, mens de rå, kinesiske borde er fra Rosmosegaard Antik.

I spisestuen er der plads til masser af venner og familie omkring det store, kinesiske bord fra Rosmosegaard Antik. De industrielle ‘Tolix’-stole fra Fil de Fer giver et smukt modspil til træets varme. De to enkle pendler er købt i Bo-Tikken.

Pejsen er kommet til senere og sammenført med den eksisterende skorsten. Impala-hovedet over pejsen er et af mange jagttrofæer, som husets ejer har hentet på en jagtture til Sydafrika.

Alle de spidse døre kan åbnes, så havluften vælter ind i stuen. Lænestolen i mørkt stof og skamlen er fra Bo-Tikken. ‘Raffles’-sofaerne er fra Paustian og designet af Vico Magistretti, mens messingkikkerten er fra en antikvitetsmesse i Helsingborg.

I sommerhuset er der ingen mørke trappeopgange eller kroge. Her er det trappen til 1. sal, som fremstår flot i hvid fra top til tå.

Det rå sofabord fra Rosmosegaard Antik giver modspil til de delikate, hvide sofaer. I stuen er stilen spicet op med grønne græsser i store krukker for at få lidt spræl og liv i rummet.

For at få en maritim stemning i badeværelset har ejeren lagt et gulv i ægte skibsmahogni og gummilister fra Trip Trap. Badekarret er blevet indrammet af samme slags træplanker som på gulvet. Samuel Heath-armaturet ved badekarret er fra London, mens den rustikke skammel er fra Rosmosegaard Antik.

Lænestolen er fra Bo-Tikken og det rå træbord fra Rosmosegaard Antik.

Soveværelset på 1. sal er indrettet i helt lyse nuancer, og både vægge og loft er malet hvide for at trække lyset helt ind i rummet. Seng og puder er fra Bo-Tikken, og væglamperne over sengen er fra Bestlite.

Køkkenet og det rå konsolbord er snedkerlavet til huset og understreger stilen i resten af huset helt perfekt. Hårde hvidevarer, køleskab og kogetop er fra Gaggenau, og i loftet sidder en metalkrans, der fungerer som kroge for køkkenets kurve.

Køkkenet er holdt i hvidt med mørke træsorter for at give kontrast. Pendlerne er købt på auktion, mens armaturet er fra Samuel Heath i London. Døren er smart placeret, så det er nemt at komme fra bilen til køkkenet med de store indkøb til feriemenuen.

Fra sommerhusets 1. sal bliver udsigten kun endnu mere imponererende, og faktisk kan du se hele vejen til Kullen i Sverige. Balkonen er placeret ud for husets soveværelse, og de fine, originale udskæringer i rækværket lader sommerlyset skinne fint igennem.
