Prisvindene sommerhus i Sverige er til salg

Dette skønne sommerhus i Sverige, som tidligere er blevet kåret til ’Årets hus’, er netop sat salg. Se de fine billeder her!

© Sjönära Fastighetsmaklare

Hvert eneste år udpeger World Architecture News ’Årets hus’, og i 2013 løb denne perle af et sommerhus med den fine titel. Nu er huset sat til salg.

Det fine sommerhus på den svenske ø Ljusterö er en sand perle. Hver eneste af husets fire værelser er bygget op som sit eget lille hus med direkte udgang til både terrasse og en skøn, opvarmet swimmingpool. Og herfra kan man nyde den smukke udsigt udover vandet og de vilde klipper eller blot gå en tur i den store, omkringliggende skov.

Læs også: Så lækkert kan man indrette et sommerhus.

Derudover hører der til sommerhuset også gæstehus og et skønt boblebad, og på den 100 kvadratmeter store terrasse af beton er der både plads til solbadning, grillarrangementer og afslapning. Fra badebroen kan du nemt tage en dukkert i havet for derefter at få varmet kroppen igennem i den lækre sauna.

Det 140 kvadratmeter store sommerhus med en grund på hele 3000 kvadratmeter koster knapt 12 millioner kroner.

Læs også: Se det smukke svenske hjem med det fortryllende orangeri.