HER BOR Camilla Ebdrup (40), stylist, og Andreas Stenmann (40), fotograf, sammen med børnene Sonja (3) og Sigurd (6).
HVOR 90 kvadratmeter stort rækkehus i Københavns Nordvestkvarter.
Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserHER BOR Camilla Ebdrup (40), stylist, og Andreas Stenmann (40), fotograf, sammen med børnene Sonja (3) og Sigurd (6).
HVOR 90 kvadratmeter stort rækkehus i Københavns Nordvestkvarter.
Et knaldblåt køkken? Det vil måske skræmme nogle, men ikke Camilla Ebdrup og Andreas Stenmann. Tværtimod, da de sagde ja til at leje det 90 kvadratmeter store rækkehus i København, var det markante køkken netop en af de ting, der gjorde, at parret kunne se sig selv i huset.
– Det gav huset en sjov kant, og jeg elsker blå, så jeg var med det samme vild med køkkenet, husker Camilla.
Generelt var det alle de små, skæve detaljer som det indbyggede entrémøbel og glasdøren og vinduerne i køkkenvæggen, som parret faldt for, da de så huset første gang.
– Huset var meget os. Det bar lidt præg af at være selvbyg og havde mange fine krummelurer og indhak. Der var en finurlighed her, som vi virkelig godt kunne lide, fortæller hun.
Detaljerne har også inspireret Camilla i indretningen. Stilen er et miks af arvestykker, diy-projekter og rejsefund – og så ses hendes kærlighed til den blå farve tydeligt.
– Jeg er vild med nips, og jeg kan godt lide, hvis der er en skør krog, hvor jeg kan stille en lille figur. Andreas synes hurtigt, det bliver for meget, så de ting, jeg vælger, har særlig betydning for os, siger Camilla.
IDÉ Få et rustikt bistrolook med et tyndt stålrør, som du kan hænge dine køkkenredskaber på.
BILLEDE Det blå køkken fra Det Mondæne Skur var en af grundende til, at Camilla og Andreas sagde ja til at leje huset. Pendlen er fra Allan Juhl Design.
Galleriet fortsætter efter annoncen
I det hele taget har parret en filosofi om, at møbler og nips gerne må have en betydning og historie, derfor indretter de sig hellere med arvestykker og rejsefund end dyrt design.
Et godt eksempel er spisebordet, som Camilla og Andreas har fået specialdesignet i Bali, hvor de valgte træet på et savværk og fik det sejlet til Danmark, da det var færdigt.
– Jeg kan bedst lide ting med historie, og vores spisebord har stor affektionsværdi for os. Arne Jacobsens ‘Ægget’ har selvfølgelig også en historie, men det er jo en helt anden, end vores spisebord har, fortæller Camilla.
Generelt kan parret bedst lide at sætte deres eget præg på tingene i stedet for at købe færdige løsninger, og derfor er hjemmet også fyldt med diy-løsninger. Inspirationen finder de på blogs og Pinterest, og der er ikke langt fra tanke til handling, når nye projekter skal føres ud i livet.
– Jeg synes, det er vildt sjovt at kaste sig ud i det, og jeg er vild med, at vi kan få tingene, som vi gerne vil have dem, og så de passer præcist til vores hjem, siger Camilla.
BILLEDE Vinduerne i væggen og glasdøren er nogle af de detaljer, som parret godt kan lide ved huset. Lampen er fra Det Mondæne Skur, mens vintagestolen er købt i Genfund.
GULVFARVE ‘IN-547‘ fra Flügger.
BILLEDE Den indbyggede reol i gangen er både pæn og praktisk, og gennem vinduet kan du se de fine vaser og krukker i køkkenet. Kurven er fra Bali.
Galleriet fortsætter efter annoncen
BILLEDE Kælderen har fået en makeover med ny farve på trappe, gulv og dør. Billedet har Andreas taget.
BILLEDE De blå nuancer går igen i Camillas fine, finurlige keramiksamling.
Galleriet fortsætter efter annoncen
BILLEDE Husets ejer har malet radiatoren i soveværelset i en stærk gul, og selv om Camilla ikke er til pangfarver, synes hun alligevel, at det skaber et sjovt udtryk. Vasen er fra Studio Arhøj.
LÆS OGSÅ: Sådan bygger du din egen radiatorskjuler
IDÉ Skab et anderledes, personligt udtryk med en stor gulvlampe ved spisebordet i stedet for en pendel.
BILLEDE Det rustikke træbord har Camilla og Andreas fået lavet på Bali, mens Arte-stolene er fundet på Lauritz.com. Vitrineskabet et loppefund.
Galleriet fortsætter efter annoncen
IDÉ Har du en stor, bar væg over sofaen? Fyld den med store billeder og en væglampe, der bryder udtrykket lidt.
BILLEDE Camilla og Andreas har selv bygget pallesofaen for at få en løsning som passede perfekt ind i hjørnet af stuen. Lampen er fra La Lampe Gras, det sort-hvide foto har Andreas taget, og plakaten er et vintagefund fra 1970’erne.
BILLEDE Parret faldt øjeblikkeligt for stueetagens store, åbne rum, hvor køkken og stue er samlet og har direkte udgang til haven. Gulvlamperne er fra Händværk og Verner Panton, gulvtæppet fra House Doctor, sofabordet fra Händværk, mens safaristolen er vintage og kurvene fra Bali.
Galleriet fortsætter efter annoncen
BILLEDE Overalt i huset går de blå toner igen, som i dette stilleben med dekorationskugler og sparegris fra Studio Arhøj.
IDÉ Kamuflér fjernsynet med en lækker, dekorativ reol, der fjerner fokus en smule.
Galleriet fortsætter efter annoncen
BILLEDE Den store reol i stuen har parret bygget af bogkasser fra Ikea, og de kan nemt ændre på udtrykket ved at flytte kasserne eller skifte nips ud.
Galleriet fortsætter efter annoncen
BILLEDE Soveværelset er indrettet i rolige, dæmpede farver med pude og sengetæppe fra Stilleben. Billedet over sengen er vintage.
IDÉ Har dit barn mange små figurer eller Lego-mænd? Lav en lille, hyggelig hylde, hvor de kan pynte.
BILLEDE Sonja på 3 år og Sigurd på 6 år deler værelse. Køjesengen er hjemmebygget. Sengen er boret ind i væggen, og så er der sat en Ikea-kommode under som støtte. Puderne er fra Stilleben og gulvtæppet fra House Doctor.
Galleriet fortsætter efter annoncen
BILLEDE På børnenes værelse har Camilla skabt et fint stilleben af små figurer fra loppemarkeder og Studio Arhøj.
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere