Til farvefest i Mikkels lejlighed
Hjemme hos Mikkel er der ingen hvide vægge. Mød en modig mand med en kulørt personlighed - og bolig.
Må vi byde velkommen til et hjem, der ikke ligner nogen andre, du har set i Bolig Magasinet. Ejeren hedder Mikkel Kure og er dedikeret fortaler for at male sine vægge. Faktisk så meget, at stylisten kan prale af ikke at have én eneste hvid væg i sin lejlighed ved Amalienborg. Hjemme hos Mikkel er alle vægge holdt i blå, turkis og grålige nuancer, og modsat hvad man måske kunne forvente, giver de kulørte vægge en lys og luftig stemning og binder rummene sammen.
„I mit arbejde prædiker jeg altid, at folk skal bruge flere farver og ikke klynge sig så krampagtigt til deres hvide vægge, så selvfølgelig er mine vægge i farver. De fleste af mine gæster bliver overraskede over, hvor rolige og upåtrængende farverne egentlig virker. Kulørte vægge kan nemlig sagtens få et rum til at virke større og lysere, og jegsynes, det giver et rum en større intensitet og ro - hvis altså farven er rigtig,“ forklarer Mikkel.
De to billeder er malet af Mikkels far og forestiller barndomshjemmet i Sølvgade i København en vinteraften i 70’erne. Sofaen er fra Ilva, og bordet er et storskraldsfund. Puden med læberne er fra The Rug Company. Plaiden og den stribede pude er fra Hay. Tapetet er designet af Hicks i 60’erne og fra Tapet-Café.
Vægmaleriet er lavet af en kammerat, Martin Mortensen, efter Mikkels design. Vennen gør det egentlig mest i graffiti og splattermotiver med krig og blod, men Mikkel fik ham over- talt til at male guldgrene og fine fugle. Stolene er designet af Philippe Starck for Kartell og fungerer som spisebordsstole, når der er gæster.
Reolen er designet af Mikkel og bygget af Mikkel Carstensen fra CC Gruppen. „Jeg fik reolen byg- get, fordi jeg ikke kunne finde noget, der passede ind i nichen,“ siger Mikkel. Arbejds- og spisebordet er en foræring, som Mikkel har malet med alkyd-emalje. Arkitektlampen har fået en gang mat guldmaling på indersiden af skærmen.
Mikkel tryller det store arbejdsbord om til spisebord, når der er gæster. Billederne i baggrunden er udklip fra en kalender med japanske motiver. Lignende fås hos Posterland. Rammerne er fra Jysk og har fået en gang spraymaling i forskellige farver.
„Kraniet er nok det første, jeg ville tage under armen, hvis lejligheden stod i flammer. Det er i det pureste plastik, men jeg synes, det ligner en million,“ siger Mikkel om kraniet, som er købt i USA for 100 kroner.
Køkkenet er et typisk, lille københavnerkøkken, stylet med nips og porcelæn for at give det hygge og personlighed. Lamperne er fra Muuto, og taburetten er et arvestykke, der har fået en gang sort maling.
Kisten er en gammel, arabisk beduinkasse, som Mikkels morfar har haft med hjem fra Mellemøsten i 50’erne. Billedet er lavet af en god veninde, Mette-Marie Trier. Det er et foto, der er blevet malet op i hånden.
Tapetet er designet af Timoruos Beasties og købt hos Tapet-Café. Umiddelbart ligner det et klassisk pokalmønster, men når man kigger nærmere, dukker der motiver af blandt andet drenge på skateboards op. Sengetæppet er fra Hay, og lampen ved sengen er lavet af Mikkels far af et gammelt missil.
Det var med bævende hånd, Mikkel gik i gang med at male det oldgamle, arvede skab med alkydemalje, men resultatet er smukt og enkelt. Tapetet er en rest fra stuen.
Så smukke kan tomme rammer også se ud. Bordlampen er fra No 40 i Nansensgade i København.
Garderobeskabet er designet af Mikkel og bygget af hans far i spånplader. Papkasserne er lavet på mål hos Elvo Æskefabrik. Den største kasse er en integreret vasketøjskurv.
Badeværelset er ligesom resten af lejligheden holdt i blå-grønne nuancer med moderne elementer - dog brudt af en arvet, kinesisk loftlampe. Spejlet med den transparente ramme er fra Kartell, og skabene er den billige model fra et byggemarked.
